Jobannonce: Administrativ lagerassistent til aftenhold

Coop Logistik

Administrativ lagerassistent til aftenhold

Odense

Coop Logistik er en afgørende aktør, når varer til COOPs mere end 1000 butikker skal bestilles, pakkes og leveres. Vi sikrer de efterspurgte varer på hylderne billigst muligt - af høj kvalitet og til aftalt tid.

I varemodtagelsen har vi ansvaret for at sikre, at vare-leverancerne ind i huset lever op til vores høje krav om kvalitet, samt at de leverede mængder er korrekte. Derudover er det vores opgave at tage imod chauffører fra de eksterne distributører og sørge for den daglige dialog med disse.

I varemodtagelsen vil du skulle sørge for at tilmelde indkomne varer, modtage chauffører, og håndtere spørgsmål fra disse, hvoraf sidstnævnte ofte foregår på engelsk.