Jobannonce: Pædagog til Klub Skovlunde

Ballerup Kommune

Pædagog til Klub Skovlunde

Klub Skovlunde er et fritidstilbud beliggende i bydelen Skovlunde, i Ballerup Kommune. Vi har p.t. 600 børn og unge indmeldt. Klubben består af 2 basis klubber og et ungehus. Vi arbejder ud fra en relationel og anerkendende pædagogisk praksis, og du skal være indstillet på indgå i en dynamisk personalegruppe, der vægter godt samarbejde og det gode arbejdsmiljø højt. Du er initiativrig, kan igangsætte pædagogiske aktiviteter og varetage opgaver på egen hånd samt i team samarbejde med kollegaer.

Vi søger en uddannet pædagog til 32 timer om ugen. Du skal have lyst til at prøve kræfter med arbejdet med børn og unge i alderen 10-18 år. Du skal være åben og imødekommende og møde børn og unge med gensidig respekt.

Din arbejdstid vil være fordelt med ca. 1/6 i skolen og 5/6 i klubben - primært i eftermiddagstimerne og 1 aften ugentligt.