Jobannonce: GENOPSLAG: Stud.jur. til Juridisk Sekretariat og Sekretariatet for Statsstøtte, JUST

Erhvervsministeriet

GENOPSLAG: Stud.jur. til Juridisk Sekretariat og Sekretariatet for Statsstøtte, JUST

København

Vil du være med til at realisere vores vision om at nå Europas bedste vækstvilkår og sikre et højt juridisk niveau i Erhvervsministeriet?

Så er det måske dig, vi har brug for i ministeriets interne ”advokatkontor” – Juridisk Sekretariat og Sekretariatet for Statsstøtte.

Arbejdsopgaverne er udfordrende og alsidige og dine vigtigste opgaver bliver:

  • Bidrage til udarbejdelse af juridiske notater.
  • Medvirke i forskellige typer af sagsbehandling f.eks. sager om statsstøtte, aktindsigt, borgerhenvendelser, juridisk informationssøgning og -bearbejdning.
  • At bistå ved vurderingen af og være bindeled mellem departementet og styrelserne i forbindelse med arbejdet med et stort antal EU-sager, ift. hvilke sager der kan have interesse for styrelserne samt udsendelse af materiale i den forbindelse.