Jobannonce: Centerjurist til Tilsynscenter Øst

Arbejdstilsynet

Centerjurist til Tilsynscenter Øst

København

Interesserer du dig for juridisk sagsbehandling og rådgivning på et komplekst område? Har du lyst til at samarbejde tæt med andre jurister og andre faggrupper? Og vil du bidrage til et godt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser? Så har vi en spændende stilling i Tilsynscenter Øst i København.

Beskæftigelsesministeriet

Som vores nye centerjurist bliver du en del af juragruppen, som er et stærkt team af jurister i Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst. Vi behandler straffe- og klagesager i forbindelse med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og yder juridisk rådgivning af centrets tilsynsførende vedrørende arbejdsmiljøloven.

Vi arbejder med spændende og komplekse juridiske sager samt formidling af jura. Juridisk sagsbehandling er en væsentlig opgave, men jobbet indebærer også kontakt til blandt andet tilsynsførende, virksomheder, politi og anklagemyndighed samt Arbejdstilsynets øvrige organisation.