Jobannonce: Idrætslærer til Jægerspris Skole

Frederikssund Kommune

Idrætslærer til Jægerspris Skole

Jægerspris Skole søger en ny kollega til vores kompetente personalegruppe. Vi søger en kollega til at undervise i idræt – med lyst til at have idræt på alle klassetrin. Har du andre fag, som du kan byde ind med, f.eks. musik, håndværk og design eller humanistiske fag, kan det også have interesse.

Jægerpris Skole ligger i det naturskønne Hornsherred. Vi er en folkeskole på én matrikel, med cirka 500 skønne elever fordelt på 0. til 9.klasse, beliggende i Frederikssund Kommune.

Her er gode muligheder for at bruge både skov og strand og det helt nye bibliotek, som skolens pædagogiske læringscenter også er en del af. Skolen har været gennem en omfattende renovering og fremstår med mange nyistandsatte klasse- og faglokaler.