Jobannonce: PTA-tekniker med el-baggrund

Aarstiderne

PTA-tekniker med el-baggrund

Juelsminde, Hedensted eller Vejle

Vi leder efter en medarbejder med el-baggrund til vedligeholdelse og service af maskiner i pakkeriet. Du får et stort ansvar – i alt er der tale om et moderne, delvist automatiseret pakkeri på over 7500 m2. Her er installeret pakkerobotter, flere kilometer transportbånd, semi-automatisk produktion af snitgrøn, kasse-elevatorer og mange el-hunde og gaffeltrucks.

Vi har flere forskellige kølerum, ismaskiner, labelprintere, automatiske porte, omfattende videoovervågning, printere, et stort netværk og en lang række andet teknisk udstyr, som hver dag, året rundt skal være vedligeholdt og driftssikkert.

Dit ansvar bliver sammen med dine kolleger at forbygge, vedligeholde samt udvikle og optimere vores produktionsanlæg. Opgaverne løser vi primært selv eller sammen med vores serviceleverandører.