Jobannonce: Relationskompetent skole-og klubpædagog søges til Kalvehave Skole & Børnehus/KSBH

Vordingborg Kommune

Relationskompetent skole-og klubpædagog søges til Kalvehave Skole & Børnehus/KSBH

Vi mangler dig, der finder det spændende at arbejde med læring og relationer og som også har interesse i fritidspædagogik.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi hele tiden udvikler vores pædagogik og didaktik, så det passer til de børn, vi får visiteret til vores specialskole. Vigtigt for os er at arbejde med gode børnefællesskaber fremfor at opdele børn efter diagnoser. Målgruppen er børn med alle former for udfordringer – også børn med multiple funktionsnedsættelser.

Du bliver en del af et tæt teamsamarbejde, hvor flere faggrupper arbejder sammen om at planlægge og udføre undervisning og fritidspædagogik. Vi tilbyder mentorordning, hvor en erfaren kollega fører dig ind i de måder, vi arbejder specialpædagogisk på.