Jobannonce: Medarbejder med mentorfunktion til Kompetencecenter Krogsbølle

Lolland Kommune

Medarbejder med mentorfunktion til Kompetencecenter Krogsbølle

Nakskov

Har du blik for at se muligheder, tror du på potentialer i mennesker, herunder at alle kan bidrage med noget på arbejdsmarkedet? Så er du måske vores nye mentor til Kompetencecenter Krogsbølle.

Kompetencecenter Krogsbølle er et af Jobcenter Lollands tilbud til ledige på vej mod arbejdsmarkedet. Vi er et arbejdsmarkedsrettet tilbud, som gives med afsæt i de lediges ønsker og interesser for fremtidig beskæftigelse samt funktionsniveau.

Indsatsen består af forskellige vejlednings- og opkvalificeringsforløb, CV-værksted og et generelt uddannelses- og virksomhedsrettet fokus, hvor du som medarbejder – i vores særlige håndholdte mentorindsats – skal støtte og fastholde unge og borgere på ressourceforløb i at nå deres mål i forhold til at gennemføre uddannelse eller i at få job på hel- eller deltid.