Jobannonce: Pædagog til Skovhuset

Vordingborg Kommune

Pædagog til Skovhuset

Har du lyst til at være en del af en personalegruppe, der er fagligt velfunderet, vilde med at skabe og videreudvikle de allerbedste betingelser for et godt og udviklende børneliv med udgangspunkt i vores styrkede læreplan?

Er du grundlæggende en glad, og positiv pædagog, der forstår betydningen af refleksion og nærvær med opmærksomhed på at favne alle mennesker?
– så er det lige dig, vi ønsker os som ny kollega.

Skovhuset er et meget velfungerende 0-6-års dagtilbud med plads til 80 børn og vi søger en pædagog med ansættelse i 37 timer ugentlig pr. 1. december 2020.

Den kommende tid er præget af implementering af den styrkede læreplan, og her får du rig mulighed for at bidrage aktivt og sætte dit præg.