Nopa Nordic A/S

Om virksomheden:

For os er bæredygtighed ikke noget ekstra –
Det er måden, vi arbejder på – hver dag.

I mere end 30 år har Nopa Nordic udviklet og produceret vaskemidler, rengøringsprodukter og personlig pleje med fokus på miljømærkning, cirkulære materialer og ansvarlig produktion.

Vi er en af Nordens førende producenter af private label inden for flydende vaskemiddel, rengøringsmidler, vaskepulver og personlig pleje for nogle af Europas største detailkæder. Og selvom du måske ikke kender vores navn, kender du helt sikkert vores produkter – de står i stort set alle danske hjem og i millioner af hjem på tværs af Europa.

Gennem årene har vi sat markante milepæle inden for bæredygtig produktudvikling:

  • 1993: blandt de første med miljømærket vaskemiddel
  • 2014: introduktion af flasker i genbrugsplast
  • 2022: først i kategorien med certificering i FN’s verdensmål
  • 2023: vinder af Årets CSR Virksomhed i Mariagerfjord Kommune
  • 2025: vinder af Årets Grønne Virksomhed i Mariagerfjord Kommune

Vi fortsætter med at udvikle løsninger, der gør en reel forskel – for både forbrugerne og klimaet.
Alt sammen skabt i Hobro og Esbjerg i en familieejet virksomhed med stærke værdier og klare ambitioner for fremtiden.

Vi lykkes, fordi vi gør det sammen

Hos Nopa Nordic bringer vi dygtige mennesker sammen – mennesker med forskellige fagligheder, perspektiver og drivkræfter. Her får du mulighed for at udvikle dig, uanset om du er tekniker, procesoperatør, laborant, kemiingeniør, regulatorisk specialist, grafiker, bæredygtighedsekspert, sælger, salgskoordinator, supply chain‑specialist eller noget helt andet.

Når du bliver en del af os…

…bliver du en del af fællesskabet.

Vi arbejder sammen, deler viden og løfter i flok. Det er sådan, vi skaber resultater.

…bliver din stemme hørt.

Vi er en organisation, hvor der er plads til idéer, initiativ og dialog – og hvor beslutningsvejene er korte.

…får du mulighed for at udvikle dig.

Vi tror på, at dygtige mennesker udvikler dygtige løsninger. Derfor investerer vi i din faglige og personlige rejse.

…er der plads til livet omkring arbejdet.

Balancen mellem arbejde, familie og fritid er vigtig – og vi gør vores for, at den fungerer.

Vil du lære os bedre at kende?

www.nopanordic.com kan du se mere om, hvem vi er, hvad vi arbejder med – og hvilke jobmuligheder der er hos os.