Kredsløb

Kredsløb gør det nemt at være grøn. Vi er et østjysk forsyningsselskab med ca. 500 medarbejdere, som hver dag arbejder for at bidrage til den grønne omstilling og støtte vores kunder og samarbejdspartnere i at gøre det samme.

Genbrug og affald
Vi håndterer affald fra 178.000 husstande i Aarhus-området og driver byens genbrugsstationer – også genbrugscentralen REUSE. Vi arbejder målrettet for at skabe mere genbrug og genanvendelse og for at holde produkter og materialer i brug så længe som muligt.

Fjernvarme og energi
Med et fjernvarmenet på ca. 2700 km bringer vi varme og varmt vand til 330.000 østjyder – hele tiden med fokus på at gøre fjernvarmen endnu grønnere. I Kredsløb Energipark Lisbjerg og Kredsløb Energianlæg Skanderborg udnytter vi restaffald til at lave el og fjernvarme. Desuden laver vi varme af halm, træflis, havvand, overskudsvarme og snart også geotermi.

Kredsløb er et kommunalt ejet selskab med en samlet årlig omsætning på ca. 2,1 mia. kr.

Hvis du ønsker at søge dit næste grønne job, kan du klikke ind og læse mere på vores karriereside.