Metro Service A/S

Metro Service A/S driver og vedligeholder Københavns Metro og har vundet kontrakten på at drive Letbanen Ring 3, som forventes at åbne i 2025. Virksomheden er i hurtig udvikling, og har fordoblet antallet af medarbejdere fra 2017 til 2019. 

I dag er vi mere end 550 medarbejdere beskæftiget døgnet rundt i Metro Service. Vi forventer at runde de 600 i 2020 og endnu flere om få år, når vi forbereder åbningen af Letbanen. 

Vores medarbejdere er en mangfoldig gruppe, med forskellige baggrunde og erfaringer. De største medarbejdergrupper er stewarderne, der yder kundeservice i tog og på stationer samt teknikerne, der reparerer og vedligeholder metrotog og skinner. Desuden har vi medarbejdere, som arbejder i Kontrolrummet, Kundeservice, Project & Engineering, Health, Safety, Quality & Environment, HR og Økonomi.

Vi har et sundt og sikkert arbejdsmiljø med en stærk virksomhedskultur og arbejder i det daglige ud fra en anerkendende tilgang for at sikre medarbejderne de bedst mulige forhold. Desuden tænker vi miljø og socialt ansvar ind i løsningen af vores opgaver.

Metro Service A/S er en privatejet virksomhed, der ejes af et jointventure mellem italienske ATM (Azienda Trasporti Milanesi) og Hitachi Rail STS.
Virksomheden har domicil i den sydlige del af Ørestad på Metrovej og i Sydhavnen i Vasbygade.

Vil du vide mere om Metro Service eller sende en uopfordret ansøgning, så læs mere på metroservice.dk