Outrup Vinduer & Døre A/S

Gennemtænkt design produceret i Danmark

Outrup Vinduer og Døre producere efter stolte håndværkstraditioner, unikke og skræddersyede vinduer og døre, der er designet og tilpasset efter kundens ønsker. Vores produkter taler for sig selv: Der er tænkt på enhver snedkereret detalje, og ressourcerne er udnyttet bedst muligt – så bæredygtighed og kvalitet er ikke bare buzzwords her, men noget vi lever og ånder for.

Grundlagt i 1968 har Outrup Vinduer og Døre en lang historie og en stolt tradition bag sig. Vi er virkelig stolte af den høje standard, vi leverer, og med god grund. For i det øjeblik, du træder gennem døren, mærker du det sammenhold, der danner grundlaget for netop den høje kvalitet, for alle hilser på hinanden, hjælper hinanden og hygger sig sammen, uanset om du arbejder i produktionen eller på kontoret.

Den kvalitet har vi ført videre, også da vi i 2018 blev del af Inwido, Europas førende vindueskoncern, som du kan læse mere om her.

”At vi er en del af en koncern, er ikke noget, vi mærker i hverdagen, da vi er en selvstændig enhed. Men vi har fordelene af at være en del af noget større, fx er karrierevejene mange, uanset hvad din profil måtte være,” fortæller HR-ansvarlige Nancy Chemnitz

Hos os får du udsigt til mere

I Outrup lykkes vi sammen, fordi vi er et team, der anerkender og støtter – men også hele tiden udfordrer – hinanden. Vi er i dag knap 200 medarbejdere, men mange af dine nye kolleger har været her længe, og det har de fordi, vi deler en stærk holdånd, og fordi vi har det godt sammen. Samtidig har vi alle et stort fokus på udvikling i alt det, vi laver, for vi vil hele tiden gerne gøre vores produkter bedre.

Når du slutter dig til os, sørger vi selvfølgelig også for, at du kommer godt fra start. Vi har et godt onboarding program, der sikrer, at du bliver sat godt ind i vores virksomhed, din rolle og dine opgaver. Du får fx en mentor, der hjælper dig med at komme godt på plads. Du møder din nærmeste leder og resten af ledelsen, samtidig kommer du omkring vores showroom, får intro til produktionen og så møder du selvfølgelig dine nye kollegaer.

”Alle her vil gerne levere noget godt, både til hinanden og til vores kunder. Vi tror på, at kvalitet starter hos den enkelte medarbejder, og det betyder, at du altid kan regne med dine kolleger,” slutter Nancy med et smil.

Vi prioriterer vores medarbejdere

Det udviklingsorienterede fokus går også igen i vores tilgang til dig som medarbejder. Derfor kan du også være sikker på, at der bliver taget udgangspunkt i dine talenter og ønsker. Og vi bestræber os selvfølgelig på at gøre ord til handling, når det kommer til dine ønsker for fremtiden.

Det betyder også, at vi lytter til dig, hvis du har gode ideer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Du får derfor mulighed for at være med til at forme vores forretning, produkter og processer – for her italesætter vi tingene og lytter til hinanden.

Du kan også glæde dig til at blive del af en stærk personaleforening, der arrangerer arrangementer både på og uden for arbejde. Og så sigter vi selvfølgelig altid efter at give vores medarbejdere den bedst mulige work-life balance, bl.a. gennem mulighed for hjemmearbejde eller fleksibilitet i arbejdstiderne.

Derudover kan du se frem til at blive en del af en virksomhed, hvor der er ordnede forhold og goder som fx sundheds- og pensionsordning, rabatportal, massage-og kantineordning.