Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Outrup Vinduer & Døre A/S
Unikke produkter og arbejdspladser med råderum – Udsigt til mere
Outrup A/S producerer efter stolte håndværkstraditioner unikke og skræddersyede vinduer og døre, der hver gang er designet efter kundens ønsker. Vores produkter taler for sig selv: Der er tænkt på enhver snedkereret detalje, og ressourcerne er udnyttet bedst muligt – så bæredygtighed og kvalitet er ikke bare buzzwords her, men noget vi lever og ånder for.
I 1968 blev Outrup Vinduer og Døre grundlagt. Vi en lang historie og en stolt tradition bag os og er virkelig stolte af den høje standard, vi leverer, og med god grund. For i det øjeblik, du træder gennem døren, mærker du stoltheden og sammenholdet mellem medarbejderne, der danner grundlaget for netop den høje kvalitet, vi leverer til vores kunder.
Den kvalitet har vi ført videre, også da vi i 2018 blev del af Inwido, Europas førende vindueskoncern, som du kan læse mere om her.
Hos os får du udsigt til mere
I Outrup lykkes vi sammen, fordi vi er et team, der anerkender, støtter og udfordrer hinanden. Vi er knap 200 medarbejdere og mange af dine nye kolleger har været her længe. Det har de fordi, vi deler en stærk holdånd og har det godt sammen. Samtidig har vi alle et stort fokus på udvikling i alt det, vi laver. Vi vil hele tiden gerne gøre vores produkter bedre.
Når du slutter dig til os, sørger vi selvfølgelig for, at du kommer godt fra start. Vores introprogram sikrer, at du bliver sat godt ind i vores virksomhed, din rolle og dine opgaver. Du får en mentor der sammen med din leder hjælper dig med at komme godt på plads.
Vores udviklingsorienterede fokus går også igen i vores tilgang til dig som medarbejder. Derfor kan du være sikker på, at der bliver taget udgangspunkt i dine talenter og ønsker. Og vi bestræber os selvfølgelig på at gøre ord til handling, når det kommer til dine ønsker for fremtiden. Du får mulighed for at være med til at forme vores forretning, produkter og processer – vi italesætter tingene og lytter til hinanden.
”At vi er en del af en koncern, er ikke noget, vi mærker i hverdagen, da vi er en selvstændig enhed. Men vi har fordelene af at være en del af noget større, fx er karrierevejene mange, uanset hvad din profil måtte være,” fortæller HR Partner Pia Elkær.