Schneider Electric Danmark A/S

Schneider Electric er global specialist i energioptimering. Vi fremmer digital omstilling ved at integrere proces- og energiteknologier, produkter, software og services, der muliggør integreret styring af bygninger, datacentre og infrastruktur i boliger og i erhvervslivet. Vi står bag det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation.

Hos os bliver du en del af en innovativ og ledende energikoncern med et stort fokus på klimarigtige løsninger. Sammen med dine kollegaer er du førende inden for digital omstilling af energistyring og automatisering og gør en indsats for at sikre et bæredygtigt samfund med grøn energi. Læs mere om vores formål her.

Vi tror på, at du kan træffe beslutninger selv, og når du fejler – for det gør vi alle sammen – så lærer du af det. Dette bidrager til udvikling og effektivitet. Vi ønsker, at du lykkes, og at du kan være med til at fremme livskvalitet, fremskridt og bæredygtighed for alle.

Schneider Electric som arbejdsplads

På verdensplan er vi over 130.000 medarbejdere i mere end 100 lande og vi omsatte i 2020 for 190 mia.kr. Vi vil være den mest lokale af globale virksomheder, så selvom vi er til stede i hele verden, er vi meget lokalt forankret i Danmark med vores 900 ansatte. I Danmark finder du både vores nordiske hovedkontor, salgskontorer, et udviklingscenter og en fabrik. Hos Schneider Electric får du kollegaer med forskellig nationalitet, kulturel og uddannelsesmæssig baggrund og køn, som alle har det tilfælles, at vi vil være en del af den grønne omstilling og skabe en bedre fremtid.

I 2021 blev vi kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed. I begrundelsen blev der lagt vægt på vores energieffektivitet, brug af vedvarende energi, graden af genanvendelse i vores produktion, vores grønne investeringer, diversitet blandt medarbejderne, og at vi er blandt de første i verden til at stille krav til vores leverandører om at agere bæredygtigt.

Hos os er bæredygtighed, ligestilling, og inklusion ikke bare tomme ord. Vi bliver ofte anerkendt for vores ansvarlighed og handlinger, og vi er kendt for at ’walk the talk’.

Vi arbejder efter princippet ‘New Ways of Working’. Det indebærer, at vi er fleksible og omstillingsparate i vores arbejde. Det gælder både i forhold til tid og sted og i vores udnyttelse af teknologi og løsninger, der understøtter vores arbejde på en intelligent måde.

Vi sikrer, at vi har en topmoderne arbejdsplads, hvor der både er mulighed for at nå de kommercielle mål, plads til at vi kan passe på hinanden og rammerne til, at vi kan opretholde et afbalanceret og godt arbejdsliv.

Danmarkskort

Om hovedkontoret i Ballerup

I Ballerup ligger vores danske og nordiske hovedkontor. Her finder du et mix af sælgere, teknikere, produktspecialister, stabsfunktioner og mange forskellige faggrupper. Vi er en blandet gruppe af mennesker med forskellig baggrund, køn, alder og erfaring. Det giver os en styrke, når opgaverne skal løses, fordi vi alle bidrager med noget forskelligt og lader os inspirere af hinanden. Vi arbejder fleksibelt hjemmefra, når det er hensigtsmæssigt og på kontoret, hvor du har friheden til at sætte dig et nyt sted og tale med nye kollegaer hver dag. Vores kontorer er moderne med gode lokaler og en lækker kantine, og vi huser cirka 300 ud af de i alt 900 ansatte, vi er i Danmark.

”Noget af det som tiltaler mig ved at arbejde i Schneider Electric, er virksomhedens strategi med ”New Ways of Working” - den fleksibilitet og glæde det giver mig at kombinere hjemmearbejde med dage på kontoret er guld værd i min hverdag”

Tine Gadegaard,

Contract Sales Representatives

”Noget af det som tiltaler mig ved at arbejde i Schneider Electric, er virksomhedens strategi med ”New Ways of Working” - den fleksibilitet og glæde det giver mig at kombinere hjemmearbejde med dage på kontoret er guld værd i min hverdag”

Tine Gadegaard,

Contract Sales Representatives

Medarbejder hos Schneider Electric Danmark

En spændende og kompleks organisation

Hos Schneider Electric vil vi have de bedste medarbejdere. Derfor går vi ikke på kompromis med uddannelse og udvikling, og vi arbejder målrettet og struktureret med vores uddannelsesplaner. Det betyder, at du hele tiden udvider din viden og kompetencer samtidig med, at der er stort fokus på din personlige udvikling.

Når en ny medarbejder starter hos os, gør vi meget ud af onboarding. De fleste af vores nye kollegaer kommer fra mindre organisationer end vores, og det er vigtigt for os, at vi skaber et godt grundlag for at vores nye kollegaer får et godt netværk internt. Herudover er det vigtigt, at de får en forståelse for vores kompleksitet og viden om, hvor de kan finde informationer om organisationen, produkter og systemer.

Vores 3 løfter til dig

Dit arbejde er meningsfuldt. Vores mission er at levere energi, effektivitet og bæredygtighed til alle. Vi er pionerer inden for digitalisering og omstilling af energiprocesser, og vi gør vores kunders innovative ideer til virkelighed.

Du er en del af et inkluderende miljø. Vi tror på lige muligheder for alle overalt – så alle føler sig værdsatte og trygge. Du vil hos Schneider være omringet af mennesker med forskellige baggrunde, fordi forskelle driver os fremad.

Du vil have mandat til at handle. Frihed skaber innovation. Vi tror på, at selvstændighed skaber resultater, personlig udfoldelse og glæde.

Det giver mening at arbejde hos os

Vi er en dansk virksomhed i en stor, global organisation. Det giver det bedste fra begge verdener, fordi selvom vi tænker lokalt, så får du mulighed for karrieremuligheder i hele verden.

Vil du også være med til at gøre en forskel, være med til at reducere energiforbruget, arbejde med digitale, klimarigtige løsninger og sammen med os gøre en indsats for at sikre et bæredygtigt samfund med grøn energi?

se vores åbne jobmuligheder eller søg direkte via vores karriereside.

Medarbejdere hos Schneider Electric Denmark holder møde