Kunsten, at skrive sådan no­gen­lun­de så detfanger

Kunsten, at skrive sådan nogenlunde så det fanger

Under alle omstændigheder: Du er med indtil nu. Jeg har - om man så må sige - fanget din opmærksomhed. Og jeg vil, det er i alle fald min hensigt, holde fast i den, til sidste punktum er sat. Hvordan vil jeg så gøre det? Eller: hvordan gør man det? Jeg vil selvfølgelig forsøge at bruge de samme råd, som jeg giver dig undervejs i artiklen. Og så vil jeg forsøge at gøre disse små sorte bæster til en medrivende tekst. Jeg skal hverken skabe helte, skurke eller lykkelige slutninger, men derfor kan jeg godt kæle for sproget. Selvom jeg ikke skriver en reportage eller en sang, kan jeg sagtens hente sproglig inspiration hos to herrer som Poul Høi eller Steffen Brandt, der - uden sammenhæng eller sammenligning i øvrigt - må siges at mestre sproget i misundelsesværdig grad. Men lad os begynde fra bunden af den sproglige pyramide og derfra arbejde os opad.

Sproget skal være korrekt!
Et godt indhold giver en dårlig tekst, hvis den sprogligt er proppet med fejl, når det gælder stavning, tegnsætning og formuleringsfejl i øvrigt ("det drejer sig angående" - for at tage et skrækeksempel). De fleste mennesker ved godt, hvor deres svagheder ligger - også inden for det sproglige område. Har du svært ved at sætte kommaerne de steder, retskrivningsreglerne mener, de skal være? Så få en, du ved kan finde ud af det, til at kigge dine tekster igennem.

Under alle omstændigheder er det altid en god idé at få en anden til at læse korrektur på - eller kommentere i øvrigt - det, man har skrevet. Man bliver nemlig hurtigt blind, når det gælder egne fejl, inkl. tastefejl! Inden du overdrager de vise ord, er der dog også to redskaber, som kan hindre mange sproglige misfostre i at nå videre end dit eget skrivebord:

• brug stavekontrollen - den er der for det samme!
• slå op, slå op - og er du i tvivl, så slå op igen!

Tænk SOM din modtager
Én god regel hedder, at du skal tænke på din modtager - men det er ikke altid nok. Forsøg i stedet for at tænke som din modtager. Det kan nemlig meget vel være, at det ikke er det samme, du har lyst til at fortælle, som din modtager er interesseret i at høre. Når man er godt inde i et område, f.eks. gennem sit job, kan det være svært at "begynde fra nul". Men svært er ikke det samme som umuligt. Når du skriver til f.eks. en kunde, kan du prøve at spørge dig selv, om du ville have forstået såvel tankegangen som de enkelte begreber, dengang du begyndte i branchen.

Læs din tekst igennem med et par kritiske briller, og spørg så:

• hvad er det egentlig, min modtager vil vide?
• hvad er det, jeg vil fortælle min modtager?
• er det her ord et "normalt dansk ord" (det normale har vide grænser, men alligevel)?
• hvis det ikke er: kan jeg udskifte det med et andet? (slå evt. op i en (synonym)ordbog)

• måske ikke når hele din tekst igennem - skriv derfor det vigtigste først
• læser din tekst med en forventning om, at den er relevant for ham/hende
• søger efter det, der er mest interessant og vedkommende
• i læsningen ikke kan undgå at skabe et billede af dig (og af virksomheden)
• i grove træk kan huske det, der kommer først, det, der kommer sidst, og det, der afviger

• kun vælger din tekst, så længe den har noget at tilbyde, dvs. er mere interessant/relevant end alle de andre tilbud, som suser rundt om ørene på moderne mennesker. Din tekst konkurrerer altså ikke kun med dine konkurrenters tekster, men også med tv, kollegaens Haribo-pose, e-mailen, kaffemaskinen, der netop har brygget færdigt, sms'en fra kæresten osv.

Du skriver til en person - skriv også SOM en person
Selvom kancellisproget har det svært og har måttet se sig udkonkurreret af modtagerorienterede tendenser som aktivt sprog med et synligt "du" og "jeg", er der stadig meget "papirsprog" rundt omkring i det ganske land. "Papirsprog" og "papirord" er et sprog eller nogle termer, du aldrig ville bruge, hvis du talte med én. Et godt eksempel er "vedrørende". Dejligt ord, ikke? Jeg har personligt haft svært ved at slippe det og lade det erstatte af det blod- og bogstavfattige "om". Nu, mange om'er siden, må jeg erkende, at det rent faktisk er et godt bytte - i mange tilfælde, vel at mærke. Ordet "vedrørende" har bestemt stadig sin berettigelse i nogle sammenhænge.

Det betyder IKKE, at man skal forsage vedlægge, fremsende, såfremt og hvorvidt, men det betyder, at der er god grund til at være opmærksom på de ord. Det vel nok vigtigste ord i al sproglig handlen er HVORFOR! Hvorfor skriver jeg dette? Det kan dreje sig om hele teksten, det kan handle om en sætning, eller det kan gælde et enkelt ord. Er det blot vane? Måske havde fingrene tastet det ind, inden jeg havde nået at tænke det (bevidst). Måske skulle jeg få dem til at slette det og i stedet skrive noget andet.

En person siger ikke:

• svar må formodes at foreligge inden for en overskuelig periode
• i relation til nærværende skrivelse
• i forbindelse med vor behagelige telefonsamtale af 25. august

• jeg forventer, at jeg kan give dig svar inden for rimelig tid
• i forbindelse med det brev, du/jeg sendte
• tak for vores samtale i sidste uge

Igen: Godt sprog afhænger af, hvem der taler til hvem om hvad og i hvilken situation. Et samspil mellem din ordbog, din situationsfornemmelse og din kritiske sans er derfor et godt udgangspunkt for at ramme rigtigt.

At tale til er ikke det samme som at tale ned til
For mange sidder "erhvervskorrespondancesproget" så indgroet i rygmarven, at det kan være meget svært at skifte ud. Ofte skyldes det langtfra manglende vilje, men simpelthen følelsen af, at man lige pludselig taler ned til sin modtager, hvis man svigter den vante stil til fordel for en mere uformel. Det er selvfølgelig lige så slemt at tale ned til som at tale hen over hovedet på vedkommende.

Det er ikke nødvendigvis dårligt at skrive vedrørende, frem- og tilsende eller undertegnede. Det kan være lige så slemt at skrive "Hej Ole, jeg sender dig lige …" Det, der er det afgørende, er, at man tænker på, hvem man kommunikerer med. Og kender man ikke sin modtager så godt, er der en tommelfingerregel, der sjældent slår helt fejl:

• tal, som du gerne vil tiltales

• han/hun skaber også et billede af, hvordan du ser på ham/hende

Ikke kun en digter bruger metaforer
Du sidder på kontoret. Det regner. Og du skal skrive en dødssyg pressemeddelelse om et helt almindeligt jævnt årsregnskab, der med monoton gentagelse viser sig én gang hver 12. måned. Hvordan pokker skal du kunne gøre det til interessant læsning?

Det er svært! Jeg ved det af egen erfaring. Men kan det virkelig være rigtigt, at der slet ikke er noget spændende, du kan fortælle? Det er den årlige meddelelse, som virksomheden forventer, du udsender, og som medierne forventer, de modtager. Er der ikke sket et eller andet sjovt siden sidste regnskabsår? Om ikke andet: HVAD er der sket siden sidste regnskab? Du behøver ikke at skrive den i øvrigt ganske saftige historie om, at Ib blev fyret, eller hvem der kom i stedet. Derimod er du, emnet taget i betragtning, nok nødt til at nævne nogle tørre nøgletal. Ikke i sig selv hæsblæsende underholdning - men du kan sagtens informere i et levende sprog.

En pressemeddelelse om et godt regnskabsår behøver ikke at være litterær nobelpriskandidat, så lad være med at forvente mere af dig selv, end det er realistisk. Men prøv alligevel at kigge din kønsløse tekst igennem og se, om den ikke kunne løftes ved brug af f.eks. nogle metaforer. Benytter du tillægsord? Jamen, så gå dem ét for ét igennem, og tænk på, hvordan du kunne beskrive i stedet. Og tro ikke, at jeg som humanist bare har slugt for mange digte. Se Berlingskes erhvervssektion eller Børsen. De aviser er fyldt med metaforer, fordi gennem dem formår vi at forstå. Vi kan bedre mærke, når faren lurer, eller når krisen kradser. Selvom det er noget vrøvl. Faren ligger der ikke (det skulle da lige være faderen), og krisen kan overhovedet ikke kradse. Men det er ikke noget vrøvl at skrive - det er derimod sund fornuft, fordi mennesket, og dermed din modtager, slet ikke kun forstår via sin fornuft, men i høj grad også via sine følelser.

Og hvad var det så med Poul Høi og Steffen Brandt? Ja, som ikke andet end at jeg nævner dem som to fremragende sprogbrugere, der både kan bruges til inspiration og ren sproglig fornøjelse (nu taler vi kun måden, de formidler på, og ikke stoffet, de formidler - thi det kan selvfølgelig bruges til meget andet). Lad mig fremdrage et eksempel fra hver:

Den 12. september 2001 indledte Poul Høi en artikel i Berlingske Tidende med:

"Der er dage, hvor ord bliver for små. Hvor ens øjne bliver større end ens mund."

Er det stor visdom? Måske ikke, men det sproglige billede "at ens øjne bliver større end ens mund" er for mig en eminent beskrivelse, der hjælper med at udfylde det verbale tomrum, mange føler, når det gælder 11. september.

Steffen Brandt skriver i sangen "Bag duggede ruder":

"En sandsynligvis korrekt beregning over livets gang, før det er gået"

Det er en sætning, som jeg gang på gang bliver misundelig over ikke selv at have skrevet.

Meningen er ikke, at du skal give mig ret i, at de vel ihh og åhh skriver godt. Meningen er, at du selv skal gå ud og opleve og opdage sprog, der tiltaler dig. Find dine egne sproglige forbilleder, og se, om de ikke har en fidus eller to, du kan inddrage i selv en lidet poetisk pressemeddelelse.

En tekst er et valg
Du har valgt at skrive din tekst. Det er ikke en naturlov, at den skal produceres. Hvis du har store problemer med at få ordene på papir - eller måske til at hænge sammen, når de først er der, kan det være, fordi du ikke har defineret dit formål med teksten godt nok. Eller måske fordi du ikke er helt sikker på, hvad du skriver om. Dunkelt skrevet er dunkelt tænkt. Nogle gode ord, som kan være svære at indrømme over for sig selv, men som der netop derfor er noget om.

En grundregel er: ALT kan blive interessant. Hvis det er dig kropumuligt at formidle dit budskab på en interessant måde, er det måske, fordi du ikke har noget at sige.

Hvad er det, der skaber den gode tekst? Lad mig indrømme det; det er meget lettere at sige end at gøre. Det kræver muligvis et gran talent, men meget kan læres ved øvelse. Det er altafgørende, at du:

• har NOGET at fortælle: og altså ikke bare vil fortælle "noget"
• har LYST til at fortælle det: altså brænder for dit budskab
• har NOGEN/NOGLE at fortælle det til: altså ikke bare skriver, men skriver til

Et lille p.s.
Og hvordan er det så gået med mit forsøg på at fastholde din opmærksomhed? Er du i stand til at besvare spørgsmålet, kan det ikke være gået helt galt. Måske har du været irriteret over min frisk fyr-agtige stil (mit køn til trods), måske har du sluppet et lille smil fra tid til anden. Min stil i denne artikel er så afgjort et valg - og jeg ved, at den kan få nogle til at stå af. Havde jeg valgt en mere seriøs og/eller akademisk tilgang, havde andre til gengæld sprunget videre til nettets altid lokkende lette næste klik.

Her kan du læse mere
Om (korrekt sprog og grammatik)
Retskrivningsordbogen, udgivet af Dansk Sprognævn, seneste udgave november 2001
Et uundværligt opslagsværk, som foruden ordbogen også indeholder retskrivningsreglerne, hvor man kan få svar på mange spørgsmål om stavning, skrivemåder og tegnsætning.

Politikens Nudansk Ordbog
En glimrende bog med ordforklaringer og en del ordforbindelser. Bør stå på hylden ved siden af Retskrivningsordbogen!

Politikens Håndbog i Nudansk
Indeholder svar på spørgsmål, du ikke selv ville kunne komme i tanke om at stille. Godt og praktisk orienteret opslagsværk.

Rigtigt dansk, Erik Hansen, Hans Reitzels Forlag
Fremragende lille bog, der tager fat på en masse af de problemer, mange af os støder på i skriftlig dansk. Hedder det behøve sige eller behøve at sige, griner han af eller ad hende m.v.

Om at skrive bedre (og mere enkelt)
Klaus Kjøller: Image, Akademisk Forlag
Leif Becker Jensen: Kancellistil eller Anders And-sprog?, Roskilde Universitetsforlag
Ebbe Kyrø: Skriv bedre, Forlaget Høst og Søn