70 jobannoncer matcher din søgning 70 jobannoncer fundet

Vil du modtage denne slags jobannoncer på mail?

Ikast-Brande Kommune

Ejstrupholm Skole søger musik- og engelsklærer

Vi søger en engageret lærer til vores skole, der har musikken forrest og møder eleverne der hvor de er.

På Ejstrupholm Skole er udgangspunktet for vores pædagogiske-didaktiske arbejde, at være rolig, møde eleverne med nysgerrighed og agere hjælpsomt. Vi støtter hinanden som kollegaer og arbejder sammen på kryds og tværs i dagligdagen, for at skabe mest mulig kvalitet i arbejdet med eleverne.

Nordfyns Kommune

Havrehedskolen søger ambitiøs og relationelt stærk afdelingsleder til 6. - 9. årgang

Morud

Vi søger en afdelingsleder med dagligt ansvar for 6. - 9. årgang, som har lyst til at blive en del af vores stærke ledelsesteam og hele Havrehedskolens virke. I ledelsesteamet går tillid og sårbarhed hånd i hånd med høje ambitioner og fokus på resultater.

Hvis du er på vej til at tage dine første skridt i ledelse, vil du lande i et erfarent ledelsesteam, der dog stadig har unge hjerter. Har du allerede trådt dine første ledelsessko, så vil vi glæde os til at blive klogere af alle dine ledelseserfaringer.

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium

Undervisere søges til faste stillinger og årsvikariater på Det Blå Gymnasium - indenfor HHX-fagrækken

Varde

Fra 1. august 2024 har vi såvel faste stillinger som årsvikariater og timerester til et antal undervisere med undervisningskompetence til HHX.

Vi er særligt interesserede i kandidater med fagene afsætning, virksomhedsøkonomi, international økonomi, informatik, dansk og engelsk evt. i kombination med et andet fag.

Vi søger som udgangspunkt lærere, som kan undervise i mindst to fag og har faglig kompetence i begge deres fag.

Enghaveskolen - Faaborg Friskole

1 lærer til fastansættelse på fuld tid med start den 1. august 2024

Faaborg

Vil du gerne være en del af vores fællesskab i naturskønne omgivelser, og har du lyst til en dagligdag med gode kollegaer, skønne elever og masser af hygge og grin, kan du blive vores nye kollega.

Hos os er det vigtigt, at undervisningen er kompetent og inspirerende, at du har mod på en god portion relationsarbejde og er nysgerrig. Vi ser gerne, at du er uddannet lærer og har undvisningskompentencer inden for fagene matematik, musik og engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen. Derudover vil vi glæde os til at høre, hvad du ellers kan tilbyde af spændende fag.

Professionshøjskolen UCN

Professionshøjskolen UCN, Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, søger adjunkter/lektorer

Vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker?

Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg søger nye kollegaer. Det kan derfor være dig og din ekspertise, Sygeplejerskeuddannelsen har brug for i en stilling som adjunkt/lektor.

Som adjunkt/lektor bliver dine opgaver bl.a.:

  • At undervise i sygeplejefaget og andre fagområder på større hold i uddannelsens teoretiske del
  • At varetage vejledning i grupper samt i projektforløb i den teoretiske del af uddannelsen
  • At varetage prøver i den teoretiske del af uddannelsen
Københavns Professionshøjskole

Adjunkt eller lektor til kombinationsstilling på Sygeplejerskeuddannelsen og Amager Hospital

Nørrebro

Som underviser på Københavns Professionshøjskole (KP) bevæger man sig i krydsfeltet mellem teori og praksis. Og nu tager vi endnu et skridt til at styrke sammenhængen mellem klinisk og teoretisk undervisning. Det gør vi konkret med denne nye stilling, hvor du som ansat i adjunkt- eller lektorstilling, får mulighed for at deltage i udviklingen af klinisk uddannelse på afdelingen for ældremedicinske sygdomme, afsnit G på Uddannelseshospitalet Amager Hospital.

Som adjunkt/lektor vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen.

FGU Sønderjylland

FGU Sønderjylland, Haderslev søger faglærer

Haderslev

Vi søger en engageret og alsidig kok/gastronom til undervisning på fagtemaet "Mad og ernæring". Vi leder efter en person, der kan planlægge og gennemføre helhedsorienteret og praksisrettet undervisning til unge mennesker, som ikke altid følger den traditionelle vej, og som brænder for at gøre en forskel.

Arbejdsopgaver:

  • Planlægning, udvikling og gennemførelse af undervisning inden for faget "Mad og ernæring"
  • Planlægning og undervisning i teoretiske emner i tilknytning til ”Mad og ernæring”, samt i PASE
  • Produktion af mad til skolens elever og lærere, samt mad med henblik på salg – både sammen med eleverne og en kollega
Greve Kommune

STU Greve leder efter nye kolleger

Greve

Har du lyst til at være på en arbejdsplads, hvor vi brænder for opgaven? Hvor der er plads til at have det sjovt?

Vi ønsker os kolleger, der kan undervise i matematik, dansk/udskoling, engelsk, personlig udvikling. Som kompliment til det kunne du have interesse i gartner/jordbrug, ristning af kaffe eller noget andet du virkelig brænder for (da vi søger flere medarbejdere, er det ikke nødvendigt, at du kan det hele).

Greve Kommune
Hillerød Kommune

UU-vejleder

Hillerød

UUH er et selvstændigt vejledningscenter som består af en leder, en administrativ medarbejder og 11 UU-vejledere. Vi varetager vejledningen på alle grundskoler og specialskoler i Halsnæs og Hillerød og ungevejledning indtil 25 år i Hillerød.

Vi kan tilbyde

  • en hverdag med skiftende arbejdsopgaver og mulighed for at afprøve dig selv i forskellige rammer
  • en arbejdsdag med høj grad af fleksibilitet og selvstændig planlægning af dit arbejde
  • en arbejdsplads med en flad struktur, en uformel tone og højt humør
NEXT Uddannelse København

Barselsvikarer til matematik og fysik/kemi for 10. klasse på NEXT Uddannelse København

Ishøj/Ballerup eller København Ø

Vores ambitioner er, at vores elever får mulighed for at lære dem selv at kende i nye rammer og blive klogere på, hvad de er gode til.

Af denne grund er vores 10. klasse i gang med et større udviklingsprojekt og som underviser hos os, vil du have mulighed for at sætte dit præg på, hvordan processen skal tage form.

Du får en hverdag på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet. Som underviser hos os bliver du også en del af vores store 10. klasse-team, som er fordelt på fire adresser (Ishøj, Ballerup, Nørrebro og Østerbro). Dit fagteam kommer til at bestå af undervisere på tværs af alle disse fire afdelinger.

Københavns Professionshøjskole

Adjunkt/lektor med kompetencer inden for kirurgisk sygepleje

Nørrebro

Brænder du for uddannelsen af kommende sygeplejersker? Har du lyst til at bidrage til at udvikle landets største sygeplejerskeuddannelse samt sygeplejerskeprofessionen?

Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt vejlede studerende og eksaminere på forskellige semestre.

Vi kan bl.a. tilbyde dig et godt kollegialt samarbejde med ambitiøse kolleger.

Gem
HANSENBERG

Underviser til HTX i faget Erhvervsøkonomi

Kolding

HANSENBERG Tekniske Gymnasium søger en lærer til undervisning i erhvervsøkonomi på niveau C på HTX

Der er stor mulighed for at varetage stillingen som underviser i erhvervsøkonomi sideløbende med at drive egen virksomhed eller andet arbejde. Der er tale om en undervisningsmængde på ca. 90 timer på skoleåret 2024/2025.

På gymnasiet arbejder vi tæt sammen, vi har et velfungerende lærerværelse, hvor det er helt naturligt, at man hjælper hinanden.

HANSENBERG
Niels Brock

Niels Brocks Innovationsgymnasium søger undervisere inden for gymnasiets fagrække

Frederiksberg C

Har du lyst til at blive en del af et dynamisk gymnasium med fokus på Innovation og entreprenørskab, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab er optaget af at sikre elevernes faglige og sociale trivsel?

Vi søger undervisere til at undervise i fagene Engelsk, Innovation, Fransk, Tysk, Historie, Afsætning og VØ. Alt efter fagkombination er der tale om stillinger på både fuld- og deltid. Der er både tale om midlertidige ansættelser, faste ansættelser og timelønsansættelser for skoleåret 2024/2025.

Niels Brock
Københavns Professionshøjskole

Adjunkter/lektorer til sygeplejerskeuddannelsen rum 1, Nørrebro Campus

Nørrebro

Brænder du for uddannelsen af kommende sygeplejersker? Og har du lyst til at bidrage til at udvikle landets største sygeplejerskeuddannelse samt sygeplejerskeprofessionen? Så er du måske vores nye kollega, hvor du sammen med en engageret medarbejdergruppe skal bidrage til uddannelsen af kommende sygeplejersker.

Vi kan bl.a. tilbyde dig et godt kollegialt samarbejde med ambitiøse kolleger og mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Fonden Øernes Autisme Tilbud Petersdal

Dagtilbuddet og STU´en på Øernes Autisme Tilbud – Petersdal søger ny kollega

Langebæk

De unge, der er tilknyttet tilbuddet, er 17-29 år. Ud over autisme har de nedsat kognitivt funktionsniveau i forskellig grad.

De har alle brug for hjælp til daglige gøremål, samt for nogles vedkommende, til personlig hygiejne.

Vi søger dig, der har lyst til at arbejde med netop denne målgruppe, og som motiveres af at arbejde tålmodigt og systematisk for at fremme livsglæde, trivsel, udvikling og selvstændighed hos de unge.

Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Underviser til de merkantile profilfag til EUX Business i Holbæk

Brænder du for dit fag, og synes du, at det er sjovt at gøre undervisningen erhvervsrettet og anvendelsesorienteret, så er det dig vi søger.

Du skal varetage undervisningen i et eller flere af de merkantile profilfag på EUX business. Du skal planlægge og tilrettelægge undervisningen og gerne have lyst til at samarbejde bredt med andre undervisere fra andre fag og fagligheder.

Vi tilbyder dig at blive en del af en dynamisk arbejdsplads med mange forskellige uddannelser og lærergrupper, hvor der er gode muligheder for at nytænke og udvikle dine faglige kompetencer.

Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Gem
Tradium

Underviser til grundfag dansk hos Tradium erhvervsuddannelser

Randers

Er du åben og nysgerrig? Brænder du for at være med til at skabe et godt og anerkendende professionelt fællesskab og ved, at trivsel og faglighed går hånd i hånd?

Dine opgaver er:

  • Undervisning af engagerede unge primært dansk på GF1 og GF2
  • Gøre eleverne personligt, socialt og fagligt parat til en ungdomsuddannelse

Vi tilbyder en plads på en dynamisk, alsidig og spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og med mulighed for at være med til at præge det, som er fremtidens kloge hænder sammen med dedikerede og samskabende kolleger.

Tradium
Foreningen Søgaarden

Medarbejder/vikar til vores botilbud i Tølløse

Brænder du for relationsarbejde med unge voksne, og har du lyst til at bidrage til at styrke unges trivsel, udvikling og selvstændighed?

Botilbuddet er et bosted for psykisk udsatte unge mellem 16 og 30 år. Du vil blive en del af et team, hvor den daglige praksis består af en autismepædagogisk og miljøterapeutisk tilgang samt en mentaliseringsbaseret tilgang.

Du får et spændende og dynamisk arbejde samt fokus på relationer, kvalitet og faglighed.

Vallensbæk Kommune

Bliv en del af vores engagerede lærerteam på Egholmskolen i Vallensbæk

Vallensbæk Strand

Vi er en stor skole i Vallensbæk - spækket med dejlige elever og gode kolleger, der vil være med til at give dig et godt arbejdsliv.

Til kommende skoleår søger vi flere lærere både til vores fase 1 (1.-5. årgang) og fase 2 (6.-9. årgang). Det er en fast stilling og vi er meget fleksible i forhold til sammensætning af skemaet og ansættelsesgrad.

Vi tilbyder stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdsdagen, samt et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring.

Zealand Business College

Er du klar til at gøre en forskel i den industrielle sektor?

Slagelse

På ZBC i Slagelse søger vi en dedikeret underviser med en baggrund som smed, industritekniker eller automatiktekniker.

Du får ansvaret for at undervise og vejlede vores elever på Grundforløb 1 for industri, hvor unge direkte fra 9. og 10. klasse eller efterskole introduceres til industriens forskellige uddannelsesretninger.

Du vil arbejde tæt sammen med vores andre undervisere og med elever/kursister, og du vil være med til at skabe en god og lærerig undervisningsoplevelse.

Har du et Jobindex CV?

Jobindex matcher CV'er med virksomhedernes ledige stillinger.

Opret CV