Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
29 jobannoncer matcher din søgning 29 jobannoncer fundet
Vil du modtage denne slags jobannoncer på mail?
Afdelingsleder til Jord og Grundvand
Vil du stå i spidsen for vores arbejde med jord og grundvand og evner du at finde tværgående løsninger i Danmarks hurtigst voksende kommune så har du mulighed for at blive afdelingsleder for Jord og Grundvand, Aarhus Kommune.
Som afdelingsleder for Jord og Grundvand får du en central rolle i den grønne omstilling, og du kan glæde dig til:
- At arbejde med et område med ambitiøse politiske mål.
- At arbejde sammen med engagerede ledere og medarbejdere om at skabe forandringer i samfundet.
- Et afvekslende arbejde med opgaver indenfor strategi og politik, teknologi og adfærdsændringer.
Miljøstyrelsen søger chef i Midtjylland
Vil du være med til at løfte overvågningen og planlægningen af natur og vandmiljø i Danmark? Er du drevet af ledelse og har en faglig baggrund inden for natur og miljø? Så har du nu muligheden for at blive chef for Miljøstyrelsens enhed i Herning, hvor du vil stå i spidsen for 30 engagerede faglige medarbejdere.
Du får en central rolle med ansvar for koordinering af overvågningen af den terrestriske natur og for at sætte rammer og retning for Danmarks naturovervågning, herunder for at fortsætte arbejdet med at udvikle og digitalisere overvågningen med nye teknologier.
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune søger forvaltningschef til Fælles Stabe
Har du et skarpt blik for at lede en ”klassisk” stab, tilbyder vi her muligheden for at fortsætte udviklingen af Teknik og Miljø til en af byens bedste arbejdspladser.
Som forvaltningschef for Fælles Stabe leder du fem områder med hver deres områdechef og i alt 110 medarbejdere. Fælles Stabe har en nøglerolle i at sikre organisationens sammenhængskraft. Det gør vi ved at bistå de andre forvaltningsområder med administrativ støtte, så de har mulighed for at fokusere på deres kerneopgaver.
Pædagogisk udviklings- og læringskonsulent til Skoler, Kultur og Fritid
Motiveres du af en varieret arbejdsuge, hvor du veksler mellem fx understøttelse af konkrete indsatser på skoler og projekt/procesledelse omkring fælles kommunale udviklingstiltag?
Så er der mulighed for at søge en stilling hos os, hvor du vil blive en del af vores engagerede Udviklingsteam - Skole og Læring.
Dine opgaver vil blandt andet blive
- At medvirke til at omsætte Vejen Kommunes politiske mål for 0-18-årsområdet, ved fx at igangsætte og gennemføre udviklingsindsatser og processer
- At tilrettelægge kompetenceudvikling for ledere, lærere, pædagoger m.fl.
Konsulent med fokus på bosætning, vækst og udvikling (barselsvikariat)
Er du det naturlige samlingspunkt for både eksterne og interne tråde – og kan du stable et fedt arrangement på benene, samtidig med, at du er den uundværlige praktiske gris under eksekveringen?
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Koordination af og sikre fremdrift i handleplanen på bosætningsområdet
- Afholdelse af events – fra idé til eksekvering
- Tæt samarbejde med Haderslev Kaserne, Flyvestation Skrydstrup, Beredskabscenter Sydjylland og virksomhederne i Haderslev Kommune
Medarbejdere til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Bitcoin, blockchain, decentral finans og stablecoins fylder i stigende grad i diskussionen om fremtidens finansielle markeder. Vil du fordybe dig i disse koncepter og spille en afgørende rolle i at udvikle og drive tilsynet med et spændende og dynamisk område? Og vil du også bidrage til tilsynet med betalingstjenester?
Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads.
Barselsvikariat: Frederiksberg Sundhedscenter søger en strategisk sundhedskonsulent, som vil være med til at gøre Frederiksberg til en endnu sundere by
Vi leder efter dig, som formår at sætte fokus på sundhedsfremme i en virkelighed, hvor mange andre dagsordener banker på. Du trives med at samarbejde med alle, fra borgere over kommunale og ikke-kommunale samarbejdspartnere til politikere.
Dine opgaver vil bl.a. være
- At være projektleder på Frederiksbergs Politik for Sundhed
- At understøtte den tværgående implementering af de politiske vedtagne strategiske indsatser i Politik for Sundhed
- At bidrage til opgaveløsningen i ungeteamet – det kunne blandt andet være søvnworkshops for elever og bidrage til dataindsamling
Skarp konsulent til DI Fødevarer
Vil du hjælpe fødevarevirksomhederne med den grønne omstilling og styrke den bæredygtige produktion i praksis?
Som konsulent i DI Fødevarer bliver du en del af et stærkt fagligt miljø. Du vil komme til at arbejde med en række fødevarefaglige emner, blandt andet regulering af næringsstoffer, tilsætningsstoffer, pesticidrester og kemi i fødevarer, fødevaresikkerhed og kontrol.
Har du økonomiske og analytiske kompetencer, og kunne du tænke dig at arbejde med den grønne omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren i Danmark?
Fødevareministeriets departement søger dygtige akademikere, som brænder for at anvende den økonomiske værktøjskasse i praksis. Hos os vil du få betydningsfulde og afvekslende opgaver og mulighed for at omsætte din faglighed til oplæg til politiske beslutningsgrundlag.
De ledige stillinger er i departementets kontor for Klima og Analyse, hvor vi har brug for akademikere med solide analytiske og økonomiske kompetencer til udarbejdelse af samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Vi udarbejder analyser og design af politiske initiativer på hele ministerområdet, f.eks. i relation til grøn skattereform, Grøn Trepart og genbesøget af landbrugsaftalen.
Funktionsleder til indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet
Er du en tydelig personaleleder med politisk tæft, der skaber resultater gennem relationer og god ledelse? Har du blik for udvikling og fokus på kvalitet? Vil du stå i spidsen for én ud af i alt tre enheder, der sammen har til opgave at løse komplicerede sager inden for skatteøkonomisk kriminalitet? Så er du måske den funktionsleder, vi søger til Kompleks Svig 3 i Skattestyrelsen.
Du får ansvaret for at lede en enhed med 18 kompetente og dedikerede medarbejdere samt sikre et fortsat tæt samarbejde med de to øvrige enheder i projektet ’Komplekse Svigssager’.
Direktør i AskovFondens Socialpsykiatri
AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) støtter mennesker, der lever med psykiske udfordringer. Gennem meningsfulde aktiviteter hjælper vi mennesker ud af ensomhed, isolation og psykisk mistrivsel.
Vi tilbyder at give dig et afsæt for at få din stemme gjort tydelig i debatten om fremtidens psykiatri, fordi vi gerne vil være med til at skabe fremtidens velfærd.
Du vil blive en del af AskovFondens ledelsesgruppe, der generøst deler ud af både det, der virker, og det, der er svært.
Tillidsvækkende og udadvendte organisationskonsulenter til Arbejdsmiljø København
Der er stor efterspørgsel på Arbejdsmiljø Københavns ydelser, og derfor søger vi flere erfarne konsulenter til det organisationspsykologiske team, hvor du kommer til at arbejde med organisatorisk og psykosocialt arbejdsmiljø, ledelse og organisationsudvikling.
Som organisationskonsulent får du en bred vifte af opgaver, stort ansvar og et selvstændigt råderum. Vi lægger vægt på at skræddersy vores forløb, så de passer til den enkelte leders, afdelings eller organisations behov. Det faglige niveau er højt, og som konsulent udvikler og sammensætter du forløb, som både bygger på velafprøvede koncepter og metoder, men også bringer dine egne erfaringer som konsulent i spil.
Analytisk stærk fuldmægtig eller konsulent til analysekontoret
Kunne du tænke dig at være med til at skabe ny viden på social-, bolig- og ældreområdet? Og kan du bringe dine analytiske kompetencer i spil i en politisk sammenhæng og udarbejde registerbaserede analyser af en høj kvalitet?
Så har Social-, Bolig- og Ældreministeriet en spændende stilling med faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder for dig.
Som medarbejder i analysekontoret vil du primært udarbejde registerbaserede analyser via Danmarks Statistiks forskerordning. Dine analyser vil blive brugt til politikudvikling og politiske beslutningsoplæg, og til eksterne publikationer, der offentliggøres på ministeriets hjemmeside..
Centerchef for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt
Centerchefen har det overordnede ansvar for både ledelse, drift og udvikling af det samlede center, herunder har centerchefen den direkte ledelse af skolelederne. Du skal brænde for at gøre en forskel for det enkelte barn - og for alle børn, unge og familier.
Vi søger samtidig en centerchef til Center for Børn, Unge og Familier. De to centerchefer skal understøtte et stærkt samspil mellem de to centre.
Centerchef for Børn, Unge og Familier
Centerchefen har det overordnede ansvar for både ledelse, drift og udvikling af det samlede center. Det er derfor vigtigt, at centerchefen har blik for alle de opgaver der løses inden for centerets områder, som dækker: Sundhedstjenesten, Den kommunale Tandpleje, SSP, Børne- og Ungerådgivningen, Familierådgivningen og Familieværftet.
Vi søger samtidig en centerchef til Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt. De to centerchefer skal understøtte et stærkt samspil mellem de to centre.
Due diligence manager, miljømæssige forhold til investeringer i vedvarende energi
Vil du være med til at sikre miljømæssig due diligence i udbygningen af vedvarende energiproduktion? Har du blik for den forretningsstrategiske værdiskabelse, som due diligence kan bibringe?
Vi har en uformel omgangstone, høj faglighed og højt til loftet – og vi gør en dyd ud af at skubbe til det nu og da.
Due diligence manager, menneskerettigheder og sociale forhold til investeringer i vedvarende energi
Vil du være med til at sikre menneskerettigheds-due diligence i udbygningen af vedvarende energiproduktion? Har du blik for den forretningsstrategiske værdiskabelse, som due diligence kan bibringe?
Vi har en uformel omgangstone, høj faglighed og højt til loftet – og vi gør en dyd ud af at skubbe til det nu og da.
Konsulent til Project Management Office i Femern A/S
Vil du være med på danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt? Er du løsningsorienteret, analytisk stærk og har erfaring med projektledelse og ledelsesbetjening? Hvis ja, så er du måske vores nye konsulent i Project Management Office.
Du bliver en del af Project Management Office i Femern A/S med reference til chefen for projektstyring. Vi har en uformel omgangstone, en stærk holdånd og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible rammer for at udføre arbejdet med fokus på trivsel og faglig udvikling. I det daglige arbejde har du en stor kontaktflade i hele organisationen, som er kendetegnet ved et internationalt miljø med engagerede kolleger fra hele verden.
Erfaren Sekretariatsleder - Odense
Røde Kors i Odense udvikler sig meget hurtigt lige nu. Vi har over 800 frivillige, omkring 30 sociale aktiviteter, en velfungerende samaritter aktivitet, tre store genbrugsbutikker, og vi har netop åbnet endnu en genbrugsbutik med byggematerialer og outlettøj.
Bestyrelsen ønsker fortsat udvikling, behovene er store, og vi åbner derfor snart et stort netværkshus. Til at understøtte dette spændende og meningsfulde arbejde og sætte præg på den fortsatte udvikling, søger vi nu en erfaren sekretariatsleder.
ESG/CSRD-koordinator
Banker dit hjerte for bæredygtighed, cirkulær økonomi og fokuserede indsatser inden for ESG/CSRD? Og vil du være med til at sætte retningen for fremtidens tiltag og initiativer i en udviklingsorienteret koncern?
Vi tilbyder et spændende og meget alsidigt job i en dynamisk virksomhed, hvor du selv er med til at definere opgaverne. Vi forventer dog ikke, at du er specialist på alle områderne, og kommer til at sparre med både interne og eksterne folk, der også brænder for bæredygtighed.