3 store virksomheder med høj score på kultur og muligheder

Kulturen, relationerne, måden at være på arbejde på – og mulighederne for at udvikle sig selv med opgaverne – er i særlig høj kurs, når medarbejdere mærker jobglæden. Og ønsket om at blive på en bestemt arbejdsplads, frem for at søge videre.

Det er selvfølgelig også vigtige parametre, når der skal ansættes nye. For hvem vil ikke gerne sikre sig en arbejdsplads, hvor man både trives godt og har gode muligheder for at udvikle sig. Det kan dog let skride lidt i årets løb, når de forskellige KPI’er skal nås – derfor er kultur og muligheder også faktorer, som mange virksomheder har fast på dagsordenen. For at holde den gode kurs på medarbejderfronten.

Den gode kurs er nemlig guld værd i længden.

Her kan du se 3 af de virksomheder, der får en række positive kommentarer fra medarbejderne om netop kultur og muligheder:

EY

”Man bliver taget godt imod som ny (om man er nyuddannet eller erfaren), der er en livlig kultur, som jeg ikke havde forudset før jeg startede. Der bliver investeret meget i udvikling af medarbejdere.”

”God virksomhed med en god kultur, meget nede på jorden.”

”Jeg elsker at arbejde på en arbejdsplads, hvor der er mange muligheder for videreudvikling, det er muligt at påtage sig og blive betroet med stort ansvar, uanset stilling og rang, og hvor både de sociale og professionelle relationer bliver plejet og værdsat. Selv i de travleste perioder, føler jeg mig hjemme, når jeg er på arbejde.”

”EY er en fantastisk virksomhed, hvor man har mulighed for at arbejde i et globalt miljø med en masse dygtige mennesker. Ens udvikling og dét at dygtiggøre sig er i fokus fra første dag. Man arbejder meget i denne branche, men opgaverne er spændende og udfordrende - og samarbejdet og sammenholdet med ens kolleger samt fleksibiliteten i hverdagen gør at det hele går op i en højere enhed.”

Berendsen Textil Service A/S

”En rigtig god og sund virksomhed som hele tiden har fingeren på pulsen, så de ansatte har de bedste værktøjer at arbejde med. En god og positiv tone og man mærker ikke nogen forskel på ledelse og os som ansatte. Når man starter i Berendsen er der en klar plan for opstarten samt evaluering på den. Et rigtig sundt og godt arbejdsmiljø hvor de ansatte er i fokus på den gode måde.”

”Godt at en så energi- og vandkrævende virksomhed arbejder så hårdt på gode løsninger for miljøet. Jeg føler mig meget forkælet som Berendsens medarbejder, skønne fester, fine julegaver, blomsterhilsner, veteranfester, værdsættende ord, gode kollegaer og en rar kultur. Jeg er altid stolt af at kunne sige, at jeg arbejder for Berendsen.”

”Berendsen er en god arbejdsplads med værdier jeg er stolt af. Blandt andet at mange af afdelingerne er virksomhedscentre, at der gøres så overraskende meget ud af at forretningen skal være bæredygtig - og så at produkterne og løsningerne er i den højeste kvalitet. Folk er venlige og hjælpsomme. Og så arrangeres der nogle gode arrangementer.”

”Fantastisk virksomhed med gode værdier og en stærk kultur.”

Aller Media

”Spændende hus, hvor der trods et udfordrende marked er plads til at vi har det sjovt i hverdagen. Arbejdsglæden er i top :-) ”

”Aller er et hus der hylder mangfoldighed og giver næring til relationer på tværs at teams. Der er mange søde kolleger!”

”Fantastisk arbejdsplads med mange muligheder fagligt og personligt udfordrende samt udviklende. Gode kollegaer.”

”Søde kollegaer, udfordrende og spændende arbejdsopgaver, fantastisk kantine - helt igennem en skøn arbejdsplads!”

Publiceret 2018-10-08


Seneste artikler

Fra opsagt til selvstændig
Fra opsagt til selvstændig
Søren Jessen vendte en opsigelse til realiseringen af en gammel drøm. Han har købt sin tidligere arbejdsgiveres gamle printere og skal starte som selvstændig indenfor grafisk produktion. Første kunde i ordrebogen er virksomheden, der opsagde ham.
Indrykket 22. oktober på Forside
5 videnskabelige tips til mere arbejdsglæde
5 videnskabelige tips til mere arbejdsglæde
Mere jobglæde er ikke umuligt at opnå, ifølge en artikel fra TIME Magazine af Nataly Kogan. Hun har samlet 5 videnskabelige tips til at få mere arbejdsglæde. Se dem her.


Indrykket 15. oktober på Forside
4 virksomheder på tværs af landet, hvor medarbejderne mærker tillid
En sund jobglæde på en arbejdsplads handler naturligvis om flere faktorer. Men en helt essentiel del af den gode jobglæde er tillid. Uden tilliden fra ledelsen til medarbejderne, mellem kollegerne og fra medarbejderne til ledelsen er fundamentet for trivsel allerede krakeleret.
Indrykket 1. oktober på Forside
forsideU37
Rutineopgaver og travlhed dræner din arbejdsglæde
Ensformigt arbejde kan være surt. Og har du ovenikøbet travlt, bør du måske overveje at søge nyt job.
Indrykket 24. september på Forside
frustreret mand
Derfor bliver du i et job, du hader
Vi mennesker er vanedyr … og pligtopfyldende og loyale og frygter uvished og, og, og. Undskyldninger og (bort)forklaringer for ikke at gå til venstre, når vi i lang tid har gået til højre, kender vi alle. Men fald ikke i fælden, når det gælder din trivsel på arbejdsmarkedet. Sig op, hvis tiden er inde.
Indrykket 17. september på Forside
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.