Ledsager
Jobbeskrivelse
Ledsager søges til 55-årig kvinde i Herlev.
Borger har kognitiv funktionsnedsættelse. Hun benytter en manuel kørestol med hjælpemotor, som ledsager skal skubbe. Hun har begrænset stå og gangfunktion. Hun kan godt fortælle, hvad hun gerne vil, men hun kan have brug for ideer, så hun ikke altid vælger det samme. Ledsager må gerne komme med forslag til ture. Bosted har lavet en mappe med forslag på ture som personalet og borger kigger på, inden hun skal på tur med en ledsager. Det vil være en fordel, hvis ledsager også taler med borger om, hvad hun gerne vil næste gang de ses. Hun går til svømning og arbejder i hverdagen.
Hun vil gerne ledsages til forskellige oplevelser. Hun vil bl.a. gerne i Tivoli, Zoo og Den Blå Planet. Hun vil også gerne på ture til Rødovre Centeret eller ud og se en musical o.lign.
Ledsagelsen vil være på weekender. Det er oftest i dagstimerne, men det kan også være på nogle aftener. Ca. 2 gange om måneden, ca. 3-4 timer pr. gang. Turenes varighed kan variere og vil være min. 2 timer pr gang.
Aftaler laves med personalet på bostedet. I kommer frem og tilbage med Flextrafik.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
Hverdage: Ca. 170 kr.
Lørdag: Ca. 180 kr.
Søndag: Ca. 190 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.