Ledsager
Ledsager søges til mand på 77 år i Gørløse
Borger benytter rollator og har en manuel kørestol, som du skal skubbe til længere ture. Borger er en stor mand, så ledsager skal være robust, da kørestolen kan være tung. Borger bor på et botilbud. Han er meget venlig og nem at være sammen med. Han elsker at fortælle historier. Han er meget glad for musik, blomster og god gammeldags mad. Du skal være den der ledsager borger rundt til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet. Som ledsager er du opmærksom på borgerens behov og ønsker.
Der ønskes ledsagelse til gode oplevelser såsom at køre en tur til Hillerød. Han er glad for planter og blomster, så det kan også være en tur til Plantorama. Han er også glad for at komme ud og spise - gerne gammeldags mad.
Borger har 8 timer pr. måned til ledsagelse.
Han vil gerne ledsages om torsdagen eller weekenden(helst weekend dog) ca. 1-2 gange pr. måned, i ca. 3-5 timer pr. gang.
Aftaler laves i samarbejde med personalet.
Du skal være en ansvarlig og stabil ledsager. Du skal være rolig og tålmodig.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling, og timetallet kan variere fra uge til uge inde for bevillingens rammer. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
Hverdage: Ca. 170 kr.
Lørdag: Ca. 180 kr.
Søndag: Ca. 190 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Ledsageteamet på tlf. 3634 7900, tryk 2 + 2
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal du oprette dig på mit.duos.dk og søge stillingen herigennem.