Er du stærk på SoMe, journalistik og dansk tegnsprog ?

Vi søger en kollega til en deltidsstilling på 32 timer, hvor du både skal være vært på Tegn Nyt, arbejde journalistisk og have ansvar for Døvefilms sociale medier.

Du bliver en del af en lille og engageret aktualitetsredaktion med højt tempo, korte deadlines og tæt samarbejde.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Ansvar for indhold på Facebook, Instagram og andre platforme

  • Vært på Tegn Nyt

  • Bearbejdning og udvikling af nyheder målrettet døve tegnsprogsbrugere

  • Breaking-nyheder og aktuelle opslag

  • Udvikling af nye idéer og formater

Vi leder efter dig, der:

  • Behersker dansk tegnsprog flydende

  • Har erfaring med SoMe, journalistik eller kommunikation

  • Har stærke formidlingsevner – både på skrift og tegnsprog

  • Trives foran kameraet

  • Har kendskab til døves liv, kultur og identitet

  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag

Det er en fordel, hvis du har erfaring med AVID, redigering eller medieproduktion.

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig stilling på 32 timer

  • Et levende tegnsprogsmiljø med høj faglighed

  • Løn- og ansættelsesvilkår efter relevant overenskomst med staten

  • Skærmtillæg som del af værtsfunktionen

Vi opfordrer kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Yderligere oplysninger fås hos institutionsleder Vivien Batory på vb@deaftv.dk eller sms/facetime 31131286.

Ansøgning mærket “SoMe” sendes til job@deaftv.dk senest d. 15. juni kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt d. 24. juni.

Tiltrædelse: 1. august.

Om Døvefilm
Døvefilm producerer nyheder, aktualitets- og magasinprogrammer på dansk tegnsprog til bl.a. DR2 og Tegnsprogskanalen. Vi er 17 ansatte, og arbejdssproget er dansk tegnsprog. Se mere på: www.deaftv.dk

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex