Lærer søges til barselsvikariat på Præstegårdsskolen, Linje S, afdeling Kvaglund
Linje S på Kvaglundskolen i Esbjerg Kommune søger en lærer til et barselsvikariat med tiltrædelse den 1. april 2026. Vi søger en lærer, som har stor interesse i at arbejde med børn og unge inden for specialområdet. Du skal have biologi og gerne fysik/kemi på linje, og du skal kunne tage eleverne til afgangsprøve. Du skal kunne deltage fysisk aktivt i diverse aktiviteter, og det er en fordel, hvis du har erfaring inden for området. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Ønskes der færre timer, kan dette drøftes.
Linje S er et segregeret skoletilbud til elever i Esbjerg kommune. Målgruppen er elever fra 0. – 9. klasse med en kombination af svære sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder. Der vil ofte være tale om sammensatte vanskeligheder samt elever med diagnoser inden for autismespektret, ADHD mm.
Der er tale om elever, der på grund af deres funktionsniveau og udfordringer, ikke har profiteret af tilbuddet i en almen klasse. For at eleven kan tilbydes skolegang på Linje S, skal eleven visiteres via det centrale visitationsudvalg, DUS.
Linje S har i øjeblikket ca. 105 elever i alderen 6 - 17 år fordelt på 0.-9. klasse, og der er pt. ansat 21 lærere og 23 pædagoger, som samarbejder tæt i klasseteams.
Hvis du har lyst til at være en del af et team med høj faglighed og stort engagement, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vi forventer, at du:
- Brænder for at arbejde med børn og unge, som er udfordret på forskellig vis.
- Er god til at skabe relationer
- Tror på, at barnet altid gør det bedste det kan, og at ansvaret ligger hos de professionelle
- Bidrager til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling for det enkelte barn
- Er psykisk robust og har et godt overblik i stressede situationer
- Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger samt arbejdstider
- Gør dig pædagogiske overvejelser i forhold til arbejdet med børn og unge
- Har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet
- Har gode kommunikationsegenskaber
Du kan forvente, at:
- Møde glade og forventningsfulde børn, unge og forældre
- Få et spændende og alsidigt job med kompetente og engagerede kollegaer
- Få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
- Møde en afdeling med høj faglighed
- Møde en bred vifte af samarbejdspartnere
- Komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder leder Vivi Held, tlf. 24 26 90 58.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og DLF.
Ved ansættelse i stillingen bliver straffeattest og børneattest indhentet
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Hvis du overvejer at flytte efter jobbet, så vær opmærksom på, at tilflytterservice garanteret kan hjælpe dig godt på vej. Se mere på www.nyiesbjerg.dk
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist
15. februar 2026
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex