Ernæringsassistent eller kostfaglig medarbejder til Bramming/Gørding/Tjæreborg
Vi søger en faglært ernæringsassistent eller en kostfaglig medarbejder, til Køkkenområdet i Bramming pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Du vil primært skulle arbejde i køkkenet på Solgården i Bramming, men der kan også forekomme vagter i køkkenerne på Østergården i Gørding eller på Tjæreborg Ældrecenter.
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Andet timetal kan ønskes. Arbejde hver 8. weekend. Arbejde på helligdage må forventes.
Arbejdstiden er fortrinsvis i dagvagt og planlægges i tidsrummet mellem kl. 6.30-14.30
Vi kan tilbyde dig:
- En produktion af kolde og varme retter i et medproducerende køkken
- Kunde og telefonbetjening
- Varebestilling
- Gode kollegaer og sparringspartnere, der vægter det gode arbejdsmiljø, arbejdsglæden og trivslen højt.
Vi forventer at du:
- Kan tilsmage og anrette maden, så det ser indbydende ud
- Er ansvarsbevidst og har gode kommunikationsevner
- Er mødestabil og fleksibel
- Kan arbejde selvstændig og bevare overblikket, da man ofte er eneansvarlig på helligdage/weekender
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende økonoma Anita Kirstine Kristensen på telefon 20 55 47 16.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Kost & Ernæringsforbundet.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
28. januar 2026
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex