Vi søger en engageret passioneret og struktureret medarbejder, der ønsker at arbejde med infrastruktursystemer og være med til at videreudvikle og modernisere vores tekniske systemer.
Hvis du har lyst til at tage del i en spændende rejse mod innovation og effektivisering, så læs videre.




Om os
Forsvaret har både ligheder og forskelligheder i forhold til andre offentlig og private arbejdspladser. Vores primære mål er at fremme fred og sikkerhed både i Danmark og globalt. For at kunne støtte denne mission stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af højeste kvalitet, som er både sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier fra bl.a. HP, Cisco, VMWare og Microsoft.

Koncern IT er en af landets største IT-virksomheder. Vi udbyder services til ca. 20.000 brugere nationalt og internationalt, og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver. Vi skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte, lige fra Oksbøl og Hjørring til ansatte ombord på skibe i Nordatlanten og på mission i ørkenen.

Vi skal være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og spændende udfordringer.

Vores sektion (Datacenter) består af 23 medarbejdere samt to datateknikerlærlinge. Sektionen er en del af infrastrukturafdelingen, som også har ansvaret for desktop devices, datacentret og serverapplikationer. Sammen med 350 andre kolleger er vi en del af Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.



Om stillingen
Cyberdivisionens Infrastruktursystemer søger en stærkt struktureret medarbejder til at arbejde med vores infrastruktursystem. Du vil få ansvaret for at videreudvikle og modernisere vores tekniske systemer, og vi ønsker, at du bringer din lyst og vilje til at skabe innovative løsninger.

Vi arbejder på at vores IAM og filstyring styres til gavn for Forsvarets ansatte. Teamet har en høj grad af selvstændighed og stillingen kræver, at du har lyst til at sikre organisationens gode resultater, som skaber værdi for forretningen.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Filstruktur og rettigheder i større virksomheder
  • Identity Access Management med fokus på en eller flere af hovedkomponenterne: Identity Management, Access Management, Governance og Compliance
  • ON PREMISE Microsoft Active Directory samt tilhørende services
  • PowerShell


Om dig
Du skal være i stand til at træffe beslutninger og levere en høj grad af dokumentation, så vi kan sikre en effektiv og gennemsigtig arbejdsproces. Erfaring med scriptsprog og procesdesign er en fordel, da du vil arbejde med at optimere vores arbejdsmetoder og sikre, at vores systemer fungerer optimalt, men det er ikke et krav.

Det vigtigste for os er, at du har motivationen og viljen til at arbejde sammen med os og interesserer dig for IT, vi kan lære dig langt det meste af det du har brug for at kunne.

Du er en medarbejder, der kan levere en god indsats og som kan tænke selv samt træffe relevante beslutninger. Du skal kunne levere en høj grad af dokumentation af dit arbejde og kunne føre andre ind i, hvad du har leveret på kort tid.

Din tilgang til dit arbejde er struktureret, og du har fokus på sikkerhed og stabilitet. Samtidig er du god til at tilpasse dig nye situationer og har lyst til løbende at udvikle dine kompetencer.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er struktureret og velbevandret i dokumentation
  • Har gode kommunikationsevner
  • Har erfaring med en eller flere af følgende scriptsprog: VBS, VBA, VB
  • Har erfaring i dokumenteret procesdesign, forståelse for DATA klassificering og Organisatorisk indsigt/tæft
Er du ikke sikkerhedsgodkendt, må der forventes en periode, hvor du gennemfører kurser og andet online, før du får indsigt i de relevante systemer du skal arbejde på.

Hvis du interesserer dig for teknologi og ønsker at bidrage til vores organisation, vil vi meget gerne høre fra dig!



Ansættelsesvilkår
Stillingen er i opslag som både militær og civil.


Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kaspar Bundgaard på telefon 2931 1584.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 21. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex