Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Forsvaret
Forsvaret - en anderledes arbejdsplads
Forsvaret er en af Danmarks største arbejdspladser med flere end 25.000 medarbejdere, og løser opgaver i hele Rigsfællesskabet. Kerneopgaven er at bidrage sammen med andre lande til en mere stabil og sikker verden igennem vores deltagelse i international konfliktforebyggelse, fredsbevarende, fredsskabende og humanitære indsatser.
Her findes rigtig mange karrieremuligheder – for dig, der skal i gang med en uddannelse, for dig der er færdiguddannet og for dig, der allerede er godt gang i arbejdslivet. Uanset militær eller civil baggrund. Fælles for Forsvarets ansatte er, at de er med til at passe på Danmark og hele Kongeriget. Endda lige nu i en tid, hvor Forsvarets opgaver bliver flere. Vil du være med?
Forsvaret – fordi noget er værd at kæmpe for
Forsvaret er en arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og arbejder i samme retning. Vi arbejder side om side og bidrager hver især med forskellige fagligheder om du er soldat eller har en civil baggrund. En karriere i Forsvaret er kendetegnet ved, at det også handler om andre end dig selv.
Forsvaret som civil arbejdsplads
Forsvaret er ikke kun for soldater, men en arbejdsplads for mange forskellige fagligheder – fra ingeniører, IT-specialister, jurister og faglærte. Du bliver en del af en organisation med stærke værdier og et fælles mål om at understøtte Danmarks forsvar, hvor samarbejde, professionalisme og engagement er afgørende – og hvor din faglighed gør en reel forskel. Vi har fokus på work-life balance, fleksible arbejdsforhold og kompetenceudvikling, så du kan vokse i din rolle og skabe værdi – både for dig selv og for samfundet.
Forsvaret som uddannelsesinstitution
I Forsvaret findes der mere end 40 forskellige uddannelser, som åbner døre til både militære og civile jobs. Uddannelserne kombinerer teori og praksis på en måde, der giver dyb forståelse af både faglighed og funktion. Forsvaret som uddannelsesinstitution tilbyder et unikt miljø, hvor læring og personlig samt faglig udvikling går hånd i hånd.