Pædagog søges til fast stilling på Vitaskolen

Vitaskolen i Esbjerg Kommune søger pr. 1. december 2025 eller snarest derefter en pædagog til en koordinerende rolle i vores UdeSkoleGruppe. Stillingen er på 34 timer og er en fast ansættelse.

Om skolen:
Vitaskolen har ca. 1000 elever og 125 ansatte. Skolen er karakteriseret ved dygtige og engagerede medarbejdere, udviklende og motiverende læringsmiljøer med fokus på fællesskaber, høj kvalitet, faglighed og gode fysiske rammer.

Vi er optagede af at udvikle målrettede inkluderende læringsmiljøer med henblik på at skabe livsmod og læring for alle på skolen. Vi arbejder med pædagogisk afsæt i Esbjerg Kommunes Børn & Unge politik.

Vitaskolen er 4-sporet på 0.-6. klassetrin og 6-sporet på 7.-9. klassetrin. Overbygningen består af tre linjer: Vitalinjen, Da Vinci-linjen og Esbjerg Kommunes idrætstalentklasser. Vi har desuden en specialpædagogisk gruppe, Linje S, på matriklen.

Om stillingen
Du bliver en del af UdeSkoleGruppen, som er et særligt tilbud til elever i 0.-3. klasse, der har behov for at udvikle sociale og faglige strategier i et mere overskueligt og naturbaseret læringsmiljø.

Eleverne i UdeSkoleGruppen arbejder med mestringsstrategier, herunder at kunne mærke sig selv og håndtere deres impulser og følelser på en hensigtsmæssig måde.

Gruppen består typisk af 4-8 elever og har både et selvstændigt klasselokale på skolen og en golfhytte i naturen tæt på skolen. Eleverne deltager i varierende grad – nogle er tilknyttet gruppen fuldtid i en periode, mens andre deltager enkelte dage eller timer.

Målet er, at eleverne gradvist vender fast tilbage til deres stamklasse.

Du bliver en del af et team bestående på tre med både lærer- og pædagogkompetencer, hvilket sikrer et højt niveau af støtte og mulighed for at arbejde både individuelt og i grupper. Der arbejdes tæt med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.

Din rolle bliver blandt andet:

  • Koordinering og tovholderfunktion i UdeSkoleGruppen
  • Pædagogisk arbejde med børnene – både individuelt og i grupper
  • Tæt samarbejde med tilknyttet lærer og pædagog
  • Forældrekontakt og skriftligt arbejde
  • Udvikling af strukturerede og trygge læringsmiljøer.

Vi søger dig som:

  • Er uddannet pædagog
  • Har interesse for det specialpædagogisk felt – gerne erfaring dermed
  • Har stærke kompetencer i forældresamarbejde og skriftlig dokumentation
  • Er struktureret, tydelig og anerkendende i din tilgang
  • Trives i naturbaserede og alternative læringsmiljøer
  • Har lyst til at være en del af et engageret team.

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld stilling i hjertet af Vitaskolen
  • Et tæt og professionelt samarbejde med kollegaer og ledelse
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med høj trivsel og stærke værdier

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Winther, tlf. 27 24 10 05 / mari28x5@esbjerg.dk

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfrist mandag den 18. november 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex