Bliv leder for et stærkt vejledningsteam og ansættelsesansvarlig
Vil du være med til at sikre, at vores social- og sundhedshjælper og -assistentelever får de bedste forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse – og samtidig stå i spidsen for et stærkt team af fuldtidsvejledere?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Uddannelse & Rekruttering.
Vi vil sikre fremtidens velfærd..
I Fritid Sundhed & Omsorg er vores vision at skabe værdi sammen med borgerne og samfundet. For at lykkes med det, må vi løbende uddanne dygtige elever og studerende, der kan være med til at drive og udvikle fremtidens velfærd.
Uddannelsesopgaven er derfor en prioriteret indsats hos os – og som ansættelsesansvarlig og personaleleder får du en nøglerolle i at sikre kvaliteten i både elevforløb og vejledning.
Vil du være med?
Du bliver en del af afdelingen Uddannelse & Rekruttering, som har det overordnede ansvar for at understøtte og sætte strategisk retning for det samlede uddannelsesområde i forvaltningen.
Her arbejder vi tæt sammen om at sikre gode, sammenhængende og udviklende uddannelsesforløb for både elever og studerende på tværs af en lang række uddannelser.
Stillingen rummer to hovedspor:
1. Ansættelsesansvarlig for social- og sundhedselever
Du får det overordnede ansvar for:
- At ansætte kvalificerede social- og sundhedselever og sikre en smidig og effektiv rekrutteringsproces
- At understøtte elevernes faglige og personlige udvikling i tæt samarbejde med oplæringsvejlederne
- At håndtere ansættelsesmæssige forhold som prøvetidssamtaler, sygefravær, barsel mv.
- At sikre kvalitet og effektivitet i administrationen af elever
- At bidrage til udviklingen og implementeringen af indsatser, der styrker elevernes uddannelse
2. Personaleleder for oplæringsvejlederteamet
Du bliver nærmeste leder for et team af 13 fuldtidsvejledere, som:
- Vejleder elever i deres oplæringsperioder og samarbejder tæt med oplæringssteder og SOSU Esbjerg
- Understøtter elevernes trivsel og faglige udvikling
Som leder skal du:
- Understøtte vejledernes faglige råderum og løbende kompetenceudvikling
- Skabe rammer for faglig sparring, udvikling og samarbejde i teamet
- Bidrage til et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø med fokus på faglighed, læring og arbejdsglæde
Du kommer til at referere til chef for Uddannelse & Rekruttering, Susanne Hartvig, og du vil fysisk have kontorplads på Rådhuset i Esbjerg.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med ansættelsesopgaven
- Har kendskab til social- og sundhedsuddannelserne
- Har erfaring med personaleledelse
- Har stærke samarbejds- og relationskompetencer
- Har det godt med at træffe beslutninger, også de svære
- Er struktureret, engageret og har lyst til at bidrage til udviklingen af uddannelsesområdet
Vi tilbyder
- En meningsfuld og afvekslende hverdag med stort ansvar og mulighed for at præge opgaveløsningen
- Et fagligt stærkt og engageret team
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, udvikling og kvalitet
Stillingen er på 37 timer/uge med tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Chef for Uddannelse & Rekruttering, Susanne Hartvig – 21 37 92 76
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
18. november 2025
Ansættelsessamtaler finder sted den 21. november. Der kan være behov for en anden samtale.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex