Socialpædagog til Sansegruppen på Aktivitetscenter Elbæktoften
Lige nu søger vi en socialpædagog til en stilling i Sansegruppen på Aktivitetscenter Elbæktoften. Det er en fast stilling på 30-37 timer ugentligt og arbejdstiden ligger normalt i tidsrummet mandag til fredag kl. 7 – 16.
Sansegruppen er en del af Aktivitetscenter Elbæktoften. Vi tilbyder aktivitet, samvær efter SEL §104 til voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Der er på nuværende tidspunkt samlet indskrevet godt 80 borgere fordelt på forskellige grupper, hvor af de 15 er i Sansegruppen. Aktivitetscenter Elbæktoften har nyere fysiske rammer. Der vil være timer og opgaver med morgenoptag i nærliggende botilbud. Det vil typisk være 1-2 dage om ugen. Der indgår i opgaverne buskørsel med minibus.
Sansegruppens borgere, har i mindre omfang verbalt sprog og har brug for en struktureret aktivitetstid. Vi arbejder her med forudsigelighed, genkendelighed og tryghed. Målgruppen er borgere med udviklingshæmning og som har brug for hjælp til spisning og toiletbesøg. Vi ser det som en del af det pædagogiske arbejde. Det er vigtigt, at du kan aflæse borgerens signaler og nonverbale sprog, samt at du har lyst til arbejdet med andre kommunikationsformer og støttesystemer.
Vi arbejder ud fra den fælles vision i Social og Sundhed i Favrskov kommune: ”Sammen og et sundt og værdigt liv” og ud fra ”De Faglige og Strategiske Pejlemærker” i Voksenhandicap
Det er med KRAP som den overordnede metode og bruger derudover, sanseintegration og neuropædagogik.
Vi vægter rummelighed, ansvarlighed og tydelighed højt, samt en positiv indstilling til de arbejdsmæssige opgaver. I gruppen er det personalet, der skaber stemningen. Det har derfor stor betydning, at vi finder det rette match.
Det forventes, at du kan formulere dig på skrift og dokumentere det pædagogiske arbejde, samt at du kan arbejde ud fra de pædagogiske beskrivelser, der foreligger.
Vi tilbyder
- Et fagligt og professionelt miljø med gode kollegaer og kollegial humor.
- En arbejdsplads, hvor vi har troen på, at vi er medskabende til et værdigt liv for borgeren.
- En arbejdsplads, hvor vi vægter faglig sparring højt, samt både faglig og personlig udvikling.
- Et miljø, hvor vi har fokus på den enkelte borgers ressourcer, og balancen mellem ressourcer og krav.
- Et miljø med stor åbenhed om egne grænser og ressourcer.
- En arbejdsplads med hyppige team- og personalemøder, samt mulighed for temadage og supervision
Dine faglige kvalifikationer
- Du har erfaring med målgruppen.
- Du har faglig indsigt og formår at holde borgerens ressourcer i centrum.
- Du er god til faglige observationer. Kan reflektere over – og handle på disse.
- Du kan skabe og opretholde struktur.
- Du kan give både leder og kollegaer konstruktiv feedback.
- Du er loyal over for fælles beslutninger og formår at være medledende.
- Du kan se værdien i detaljen og de små signaler
Dine personlige kvalifikationer
- Du er nærværende i din kontakt
- Du er som person rodfæstet og i balance.
- Du kan være i ro og bevare det pædagogiske overblik i pressede og kaotiske situationer.
- Du har humor og selvironi.
- Du er fysisk robust
- Du ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du er nytænkende inden for de skabte rammer.
- Du har kørekort til alm. bil og har lyst og mod på at køre minibus
Yderligere oplysninger
Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingsleder Ove Kousholt Højer 29 25 65 87 eller mail: okhj@favrskov.dk
Ansøgningsfrist er 20. november 2025
Samtaler bliver afholdt 25. november 2025
Tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest derefter
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex