Vi søger en lærelysten kollega til vores beskæftigelsestilbud i Jobteam Bilka. Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer ugentligt med ansættelse pr. 1 november 2025 eller snarest derefter.

Jobteam Bilka er et kommunalt tilbud, hvor vi beskæftiger mennesker med særlige behov, som ønsker et beskæftigelsestilbud jf. servicelovens § 103.

I Jobteam Bilka tilbyder vi i samarbejde med Bilka Esbjerg en bred vifte af ordinære arbejdsopgaver til borgerne indenfor butik, lager, flaskesortering og udeområder.

Vores kerneopgave er at støtte voksne med særlige behov i trivsel, udvikling og fællesskab gennem meningsfyldt beskæftigelse. Det er vigtigt, at du kan være passiv observerende i dagligdagen, og lade borgerne udføre arbejdsopgaverne, samtidig skal du med din tilstedeværelse være klar til at støtte og guide borgerne gennem arbejdsdagen.

Vi arbejder for at skabe et trygt og fælles læringsmiljø, hvor borgerne får mulighed for at udvikle deres færdigheder og mestre nye arbejdsopgaver.

Med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer støtter vi dem i deres arbejde og tilrettelægger arbejdsdagen i fællesskabet, så de oplever ejerskab og motivation. Vi sikrer en pædagogisk tilgang, der understøtter borgernes personlige og faglige udvikling.

Vi søger en kollega, der har en pædagogisk uddannelse og gerne med erfaring indenfor vores målgruppe. Det vigtigste for os er, at du brænder for at arbejde med vores borgergruppe.

Som person skal det være en selvfølgelighed for dig at tjekke ind i et fællesskab, hvor du tænker i:

  • ”vi” fremfor ”jeg” samt ”hvad er der i det for os” fremfor ”hvad er der i det for mig”
  • Du skal selv tage ansvar for din arbejdsdag, for borgerne og for arbejdsmiljøet i Jobteam Bilka.
  • Du skal kunne forvalte den frihed og det ansvar, der følger med stillingen.
  • Dagligdagen i Bilka indeholder mange skridt, så du skal være godt gående.

Er du blevet nysgerrig på stillingen og ønsker at vide mere, så kan du henvende dig til Lars på tlf. 51 26 84 28 eller Nikoline på 29 49 09 47

Vi ser gerne, at du kigger forbi til en rundvisning

Jobteam Bilka er en del af CSV & Beskæftigelse som er organiseret under Udviklingscenter Vest

Mere om Udviklingscenter Vest
I Udviklingscenter Vest driver vi 26 botilbud og 9 aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Desuden yder vi støtte til borgere i egen bolig. Vi er ca. 650 engagerede
medarbejdere, og i vores bo- og dagtilbud støtter vi i alt ca. 730 borgere. Det er vigtigt for os i Udviklingscenter Vest, at alle medarbejdere kan være stolte af at være med til at yde en vigtig indsats. Hvis du bliver ansat hos os, vil du blive mødt med tillid til, at du arbejder professionelt, men vi tager selvfølgelig ansvar for at hjælpe dig godt i gang. Vi løfter i flok, og du vil samarbejde tæt med både de nærmeste kolleger og med andre i resten af organisationen.

Du kan læse meget mere om vores arbejdsplads her:
https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/hvem-er-vi-i-udviklingscenter-vest

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter aftale om Lokal Løndannelse.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningsfrist:
den 22. oktober 2025

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag i uge 44.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex