Vil du være en del af holdet, der skal lede og virkeliggøre en historisk personalevækst i Forsvaret? Kan du se dig selv som en af spydspidserne i et fagligt stærkt juridisk center, der leverer produkter med høj faglighed? Kan du implementere politiske aftaler og samtidig være ansvarlig for sagsbehandlingen af en stor mængde erstatningssager af høj prioritet? Så kan du blive vores nye kollega. Vi søger lige nu en kontorchef for arbejdsskade- og erstatningsområdet i Personelkommandoen.



Om stillingen

Du får ansvaret for Sektion for Arbejdsskade og Erstatning i center for HR-Jura og Arbejdsmiljø. Her skal du stå i spidsen for 18 ambitiøse og dygtige medarbejdere, som alle brænder for at yde et kvalificeret bidrag i både arbejdsskaderetlige og erstatningsretlige spørgsmål

Sektionen ledes af en sektionschef, som har personaleansvaret for medarbejderne. Sektionen håndterer sagsbehandlingen af de ulykker og skader, der opstår i det daglige, konkrete erstatningsretlige sager samt de sager, der er omfattet af de særlige erstatnings- og godtgørelsesordninger, der er på Forsvarsministeriets område.

Sektionen har et tæt samarbejde med Forsvarsministeriets departement om særlovgivningen på ministerområdet og har også ansvaret for det tilsyn, der føres med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af veteraners arbejdsskader. Sektionen spiller endelig en vigtig rolle i implementeringen af de politiske aftaler, der indgås vedrørende veteraners arbejdsskader. Denne opgave vil have et særligt fokus i de kommende år, idet der både skal implementeres ny lovgivning og processer på området.

Vi har mange samarbejdspartnere og dækker alle myndigheder på alle niveauer, inden for Forsvarsministeriets område. Vi er i løbende dialog med advokater og faglige organisationer, ligesom vi også underviser både internt og eksternt.

Sammen med de to andre kontorchefer i Center for HR-jura og arbejdsmiljø får du ansvaret for den daglige drift af centret og den løbende strategiske udvikling. Det er dit ansvar, at centret altid leverer fagligt robuste produkter. Derudover er det vigtigt, at du og dine medarbejdere altid går forrest og bidrager til en stærk forvaltningskultur.

Du brænder for at lede gennem andre og samtidig være den faglige sparringspartner, der kan være brug for såvel i relation til sektionscheferne som direktionen.

Du bliver som kontorchef en del af et stærkt chefteam, hvor der er højt til loftet, humor og lysten til vidensdeling og ledelse i fællesskab. Vi er optaget af at udvikle os som ledere og giver hinanden tværgående sparring og støtte.



Om dig

Du har erfaring som leder. Du har en juridisk kandidatuddannelse og er fagligt velfunderet. Du er handlekraftig og eksekveringsdygtig, så der sikres fremdrift i sager og processer. Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring med arbejdsskadeområdet.

Vi forventer, at du er analytisk skarp, har politisk tæft og besidder stærke kommunikationsevner.

Vi lægger også vægt på, at du er udadvendt og optaget af relationer og tillidsskabende dialog. I din ledelse er du inkluderende, motiverende og ambitiøs. Du er derudover optaget af din egen ledelsesudvikling. Som person er du initiativrig og drevet af et udviklingsperspektiv – også i forhold til sagsbehandlingen.



Om os

I Personelkommandoen kommer du til at arbejde med et område med stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Danmarks engagement i internationale kriser, materielindkøb i milliardklassen, tryghed for danskerne og et stadigt mere komplekst trusselsbillede. Det er blot et lille udpluk af de dagsordener, som kendertegner området.

Personelkommandoen er ministerområdets faglige myndighed på HR-området, og er ansvarlig for HR-drift og strategisk udvikling af HR. Vi er mere end 700 ansatte fordelt på flere tjenestesteder rundt om i landet. Vi er organiseret med en direktion og syv faglige centre. Personelkommandoen er en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på professionelle relationer til de kollegaer og myndigheder, som vi støtter. Vi er samtidig optaget af at levere HR løsninger i høj kvalitet.

Center for HR-jura og Arbejdsmiljø har ansvaret for ansættelsesretlige sager, generelle juridiske spørgsmål, arbejdsskadesager, erstatningsretlige sager, sygebarselssager samt arbejdsmiljøområdet. Centret består af ca. 90 medarbejdere, som er fordelt på syv sektioner. Centret ledes af tre kontorchefer og syv sektionschefer. Stillingen refererer til vicedirektør Louise Koldby Dalager.

I Center for HR-Jura og Arbejdsmiljø har en stor del af medarbejderne en juridisk baggrund og medarbejderne er generelt kendetegnet ved en høj faglighed og et godt kollegaskab. Vi lægger stor vægt på et stærkt internt og eksternt samarbejde. Du bliver en del af et kollegaskab med en humoristisk og uformel tone, hvor vi ofte deler et godt grin og har et stærkt sammenhold.

Geografisk er vi placeret i Ballerup med gode parkeringsmuligheder og gode forbindelser med offentlig transport. Vi har en meget fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, mulighed for hjemmearbejde, fællesfaciliteter, kantine, motionsrum m.m.



Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1.

Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.

Som udgangspunkt sker ansættelsen på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Stillingen er ledig til besættelse den 01.01.2026

Dit daglige tjenestested er sted er Personelkommandoen i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Såfremt du er udpeget til INTOS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, kan du kontakte vicedirektør Louise Koldby Dalager på telefon 2033 3902 eller chefkollega i Center for HR-jura og Arbejdsmiljø Nanna Rytter Larsen på telefon 3266 5173.

Hvis du har spørgsmål til ansøgning, løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Melina Omercajic på telefon 3266 5577eller på FPS-MEO@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2025.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 44.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex