Da en af vores dygtige sygeplejersker har fundet arbejde tættere på hjem og en anden er kommet i den lykkelig situation, at hun skal på barsel, har du nu mulighed for at blive en del af et godt sygeplejeteam.

Brænder du for sygepleje med fokus på helhedspleje og rehabilitering, så har du her mulighed for at få en spændende og lærerig stilling.

Vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan alt, når du starter. Derfor laver vi et godt introduktionsprogram til dig, som du får tilsendt før start. I løbet af de første to uger vil du blive introduceret til arbejdsgangene og opgaverne på afdelingen, og derefter udvides introduktionen gradvist. Den første måned vil dine mentorer være udvalgt til dig. I vil på dagen i fællesskab planlægge og koordinere din læring.

Vi har meget at tilbyde:

Vil du arbejde sammen med engagerede og fagligt dygtige, sjove og søde kolleger? Brænder du for at pleje, vejlede, behandle og observere rehabiliterende borgere? Så vil vi glæde os til at byde dig velkommen til vores afdeling.

Vi har et godt kollegialt og tværfagligt arbejdsfællesskab, som vi værner om ved aktivt at arbejde med arbejdsmiljø. Vi har ofte travlt, men har altid fokus på det gode samarbejde, en uformel omgangstone og det gode humør, og vi prioriterer tid på faglig sparring i kendte og ukendte problematikker. I sygeplejeteamet vil du møde inspirerende og kompetente kolleger, som har lyst til at lære fra sig og videns-dele med dig.

Stillingerne er på 37 timer, andet timetal kan ønskes. Det vil fortrinsvis være arbejde i dagvagt og med weekendvagt hver 3. weekend. Ansættelsesstart snarest muligt eller pr. 1. oktober 2025.

Om jobbet:

Sygeplejersken er den, der har borgeren i plejen den første dag efter ankomst. Her danner du dig overblik over borgeren, borgerens funktionsniveau, medicin samt forløbet under og efter indlæggelsen. Her vil du møde mange sygeplejefaglige udfordringer, og selvstændigt udføre, koordinere og planlægge. Vores arbejde består af mange forskellige opgaver, da flere af vores borgere skal have hjælp til ADL. Selvom plejeopgaverne kan være mange, så har vi adskillige vigtige administrative opgaver som sammen med ADL‘en er med til at skabe kvalitet og sammenhæng i borgerens rehabiliterings- og sygdomsforløb. Hverdagen på Esbjerg Døgnrehabilitering kan være omskiftelig med til tider mange udskrivelser og ankomster.

Vi arbejder med kontaktsygeplejerske-ordning med tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, samt ergo- og fysioterapeuter. Som sygeplejerske hos os har du dagligt samarbejde med fx udskrivende afdeling, borgers læge og pårørende, så der skabes trygge og meningsfulde borgerforløb.

Hvem er vi:

Vi er en spændende arbejdsplads med mange udfordrende og komplekse opgaver. Vi har 28 rehabiliterende pladser, hvoraf hovedparten af vores borgere modtages fra sygehuset til rehabiliterende forløb. Borgerforløbene strækker sig i tid over alt fra 1 uge til flere måneder. Esbjerg Døgnrehabilitering modtager borgere med mange forskellige somatiske og/eller medicinske sygdomme, men fælles for dem alle er, at de vil profitere af et rehabiliteringsophold for bedre at kunne mestre samt opnå et meningsfyldt hverdagsliv.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Puggaard på tlf. 29 33 52 84 eller mail gipu@esbjerg.dk. Du er også meget velkommen til at kigge forbi afdelingen til en uformel snak samt rundvisning

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
20. august 2025

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 35.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex