Er dit faglige interessefelt autismespektret, og trives du med at samarbejde med autistiske borgere og kollegaer der brænder for det ? Og trives du med at være på en arbejdsplads i udvikling – så læs videre her - måske er det os, du kigger efter som din nye arbejdsplads.

Botilbuddet Lindebo er et døgndækket §107 og § 108 botilbud beliggende i Mørke, et botilbud under Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud.

På Lindebo tilbydes et miljø, der via den pædagogiske indsats tilgodeser den enkeltes behov for støtte og udvikling. Vi skaber og tilrettelægger individuelle planer i samarbejde med borgerne. Vores tilgang i arbejdet med beboere hviler på LA2, og vi har fokus på anerkendelse og medbestemmelse. Vi er ressourceorienteret, og har fokus på det, der virker og motiverer til udvikling.

Borgerne har brug for en forudsigelig og genkendelig tilrettelagt hverdag, samt støtte til dagligdagens gøremål. Hverdagen er tilrettelagt ud fra den enkeltes bestilling fra myndighed, funktionsniveau, dagsform og ønsker.

Lindebo er et døgndækket botilbud, hvor der er rådighedsvagt. Der arbejdes hver 3. weekend, og du bliver en del af et team bestående af 7 faste medarbejdere og tilknyttede vikarer.

Vi forventer at du:

  • Har kendskab, lyst, interesse og er nysgerrig på autistiske borgere
  • Tager del i ansvaret for den pædagogiske praksis i hverdagen med at udvikle og beskrive de anvendte pædagogiske metoder
  • Har en struktureret tilgang til opgaver og forstår at prioritere, men heller ikke er bange for at prøve nye veje
  • Er tydelig i din skriftlige og mundtlige kommunikation
  • Har humor, som kan bidrage til den gode stemning i huset
  • Kan arbejde selvstændigt, og tør bringe dig selv i spil

Ansøgningsfrist: 6-8-2025

Stillingen er ledig fra den 1-9-2025 og foreløbig 1 år frem, og er på et timetal mellem 30 og 37 timer.

Samtaler forventes af blive afviklet den 13-8-2025

Yderligere oplysninger – kontakt : Afdelingsleder Lene Aakjær på tlf 51778774 eller Lindebo tlf 20519369


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex