Vi har brug for en lærer, der har lyst til at undervise i fysik, biologi, geografi og matematik – men andre fagkombinationer kan også være relevante.

Afdeling Nørre Allé (udskolingen) søger en engageret og udviklingsorienteret lærer til en fast stilling på fuld tid. Du har lyst til at arbejde tæt sammen med både elever i 7.–9. klasse, deres forældre, kolleger og ledelse. Samarbejde falder dig naturligt, og du bidrager aktivt til både det faglige og sociale fællesskab – i undervisningen såvel som i skolens hverdag.

Ullerup Bæk Skolen er en af Fredericias fem distriktsskoler. Skolen har tre afdelinger:
  • Basisskole på Skjoldborgsvej (0.-6. klasse)
  • Basisskole på Skolesvinget (0.-6. klasse)
  • Udskolingsafdelingen på Nørre Allé med knap 400 elever.

Skolens arbejde tager udgangspunkt i en tydelig vision og et fælles værdigrundlag baseret på:
Faglighed – Respekt – Anerkendelse – Trivsel – Engagement

Som Fredericias idrætsskole samarbejder Ullerup Bæk Skolen med Team Danmark.

Hos os får du
  • Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel
  • Gode arbejdsforhold og mulighed for fleksibilitet i opgaveløsningen
  • Hjælpsomme og engagerede kolleger
  • En positiv stemning – både i personalegruppen og blandt de unge mennesker

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsskoleleder Nils Jørgensen, 7210 5832 - fra den 4. august 2025.

Se skolens hjemmeside: https://ullerupbaek.aula.dk/norre-alle/afd-norre-alle

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

På skoleområdet organiseres arbejdet fleksibelt med et gennemsnitligt årligt undervisningstal på 750.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Tiltrædelse senest 1. oktober 2025.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 35 2025.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
20. august 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex