Vi søger lige nu studerende til vores MitID spærreservice, der hjælper borgere, som har været udsat for eller har mistanke om misbrug af deres MitID. Vi kan tilbyde et fleksibelt studiejob, hvor du arbejder hjemmefra og hjælper borgere, der har været udsat for digital svindel.

Kontor Den Samlede Support Din primære opgave er at assistere borgere, som har mistanke om eller er blevet udsat for digital svindel. Det sker ved at hjælpe dem med at spærre deres MitID. Du vil arbejde hjemmefra i aften- og nattetimerne både i hverdage og weekender, hvor du som en del af en rådighedsvagt vil stå klar til at modtage opkald fra borgere og yde akut hjælp.

Du vil komme igennem et oplæringsforløb, hvor du bliver introduceret til problemstillinger og løsninger vedrørende misbrug af MitID samt får konkret erfaring med de it-systemer, vi bruger i arbejdet.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Modtagelse af opkald: Besvare opkald fra borgere, der har brug for at spærre deres MitID på grund af digital svindel eller mistanke herom.
  • Spærring af MitID: Hurtigt og effektivt hjælpe borgerne med at spærre deres MitID for at beskytte dem mod yderligere misbrug samt give klare og præcise anvisninger om, hvad de skal gøre efter spærring af MitID.
Du vil modtage løbende uddannelse og revision i forbindelse med dit arbejde.

Om dig Vi søger dig, som har en god forståelse for it og kan navigere mellem forskellige hjemmesider og it-systemer samtidigt.

Vi forventer, at du som person:

  • motiveres af at yde kompetent support til borgere
  • kan formidle komplekst stof i et let sprog til alle typer af mennesker
  • er tålmodig, serviceminded og løsningsorienteret, også når du møder vanskeligheder.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med service- eller supportopgaver rettet mod borgere.

Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads Du kender os måske for MitID, Digital Post og Borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 550 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset. Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Stillingen er i Kontoret for Den Samlede Support. Vi er ca. 70 medarbejdere, som blandt andet har ansvaret for at supportere borger og virksomheder i de offentlige digitale løsninger som MitID, Ny Digital Post, NemKonto og Borger.dk. Derudover vejledes borger og virksomheder ved digital svindel eller mistanke om svindel. Denne opgave er Spærreservice en vigtig del af, da afdeling sikre hurtig reaktion overfor borgerne udenfor almindelig arbejdstid.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, vil blive bedt om at fremvise en privat straffeattest. I forbindelse med ansættelse indhentes årligt straffeattest.

Stillingen er på cirka ti timer ugentligt med mulighed for ekstravagter. Du arbejder som udgangspunkt hjemme, men i perioder skal du arbejde på vores kontor, fx i forbindelse med oplæring og uddannelse. Derudover mødes hele teamet én gang om måneden til faglig sparring og vidensdeling.

Vi er fleksible i forbindelse med ferie og eksamensperioder, og vi forventer, at du også er det i perioder med stor arbejdsbelastning.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik

Arbejdspladsen ligger Slotsgade 1, 4800 Nykøbing Falster.

Vi regner med at byde vores nye kollegaer velkommen den 1. september 2025.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Supportleder Tina Bøgebjerg Pedersen på telefon 35 29 11 42 eller e-mail Tinape@erst.dk

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 16. juli 2025. Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af uge 29.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex