Pædagogmedhjælper til Børnehuset Skoven
Brænder du for det nærværende arbejde med børn? Har du en positiv og anerkendende tilgang? Og vil du være en del af en fantastisk udviklingsrejse for både børn og voksne? Så bliv en del af Børnehuset Skoven!
I Børnehuset Skoven arbejder vi med en grønnere hverdag for børn
Børnehuset Skoven er en Grøn Spirer institution, derfor er vi meget optaget af naturen og hvordan vi skaber de bedste betingelser for læring sammen med børnene i naturens elementer. Vi er en lille institution, der ligger i hyggelige Sengeløse. Vi har vores egen lille skov på legepladsen og vores nærområde emmer af landsbyliv. Vi består af en børnehavegruppe og en vuggestuegruppe, og vi er på nuværende tidspunkt 8 dedikerede medarbejdere, der stræber efter at lave det bedste børneliv hver eneste dag, og du vil blive den niende. Vi er en del af Selvejerområdet Diamanten, som består af 5 andre institutioner spredt udover kommunen.
Børnehaveliv er fantastisk
I vores børnehavegruppe har vi 30 skønne børn der er nysgerrige på verden og vil undersøge alt det de kan. Vi elsker at have ambitioner for børnene, og vi tror på deres evner og kunnen. I forbindelse med vores Grønne Spirer certificering er vores pædagogiske hverdag i børnehaven tilrettelagt omkring den fantastiske natur der omgiver os. Vores børnehavebørn bruger naturens elementer vi laver og vi er sammen om at skabe et grønt børnehaveliv. Vi har årlige kurser hvor vi sammen dygtiggøre os inde for naturpædagogik, og vi har forventning om at også du har lyst til hoppe i vandpytter, bygge humlebi-bo, lave bål og være aktiv sammen med børnene i vores køkkenhave.
Yderligere oplysninger
Stillinger er med tiltrædelse fra d. 1.9.25
Ansøgningsfristen er søndag den 15. juni 2025
Samtalerne afholdes løbende
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Medarbejderne i Børnehuset Skoven
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex