Sygeplejerske til hjemmesygeplejen, Distrikt City - Barselvikariat
Vil du være en del af en gruppe sygeplejersker, gode kolleger, der brænder for arbejdet, hvor du aldrig er alene, og hvor humøret er højt? Ønsker du at arbejde hver 4. weekend og udelukkende have dagvagter, så har vi stillingen til dig som sygeplejerske i Distrikt 1, Fredericia.
Vi er et distrikt med udstrakt fleksibilitet i forhold til arbejdstid, fritid og andre forhold, du måtte ønske, hvilket går begge veje.
Vi er også et distrikt med en god introduktion, stabile kolleger, der gerne vejleder og oplærer. I distriktet er der generelt fokus på faglig sparring, udvikling og det gode arbejdsmiljø, hvor der er plads til at lave sjov med hinanden.
Om os
Vi arbejder vi ud fra den rehabiliterende tilgang, med borgeren i centrum, på tværs af alle faggrupper i distriktet. Du bliver en del af det tværfaglige team, bestående af husassistenter, SSA, SSH, sygeplejersker, ergoterapeut, hjemmetræner og ernæringskonsulent.
Som sygeplejerske kommer du til at have et tæt samarbejde med dine øvrige sygeplejerskekolleger, hvor I sammen dækker det sygeplejefaglige område på tværs af alle fire teams. Der er en sygeplejerskeplanlægger, som planlægger og koordinerer opgaverne for dagen.
Vi er et udekørende cykeldistrikt med ca. 110 ansatte, hvoraf vi har ni sygeplejersker samt en sygeplejerskeplanlægger. Vi arbejder med borgeren i centrum og den anerkendende tilgang i samarbejdet med borgere og kollegaer.
I distriktet har vi videnspersoner inden for følgende områder: demens, inkontinens og hygiejne. Derudover har vi Nexus-superbrugere og oplæringsvejledere for SSA + SSH samt en vejleder for de studerende.
Vi forventer, at du som sygeplejerske- kan yde kompleks og akut sygepleje
- kan anvende de faglige redskaber og vejledninger, der findes i organisationen
- indgår i en tværprofessionel og tværsektoriel indsats og medvirker til at sikre et sammenhængende patient- og borgerforløb
- har og er med til at holde fokus på viden og udvikling
- kan undervise det øvrige personale i gruppen samt private leverandører. Herunder delegering af sygeplejeydelser og kompetenceudvikling af øvrige faggrupper
- deltager i mono- og tværfaglig sparring omkring dine arbejdsopgaver med dine kollegaer
- har øje for den rehabiliterende tilgang i arbejdet med sygeplejen
- har kendskab til Nexus (bestemt ikke et krav, men bare et ønske)
- er interesseret i at uddanne og vejlede studerende i samarbejde med den kliniske vejleder.
- Det er naturligt for dig at have tæt faglig sparring med kolleger
- Du har en positiv tilgang til dine kollegaer og arbejdsopgaver
- Du kan arbejde selvstændigt og planlægge dine opgaver for dagen
- Du kan bevare overblikket i pressede situationer
- Du har gode samarbejdsevner og er imødekommende over for såvel kollegaer som borgere/pårørende.
Vil du vide mere
Kontakt distriktslederne Jane Petersen, 2565 2361, mail jane.petersen2@fredericia.dk eller Mette Madsen, 2212 7360, mail mette.madsen@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Der er talen om en fast stilling i dagvagt på 30 timer pr. uge, med arbejde hver 4. weekend.
Tiltrædelse 1. september 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer af afholde samtaler 23. juni 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
19. juni 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex