Vejrup Børneby søger pr. 1. august 2025 en afdelingsleder på fuld tid, som har lyst til at medudvikle den helt nystartede børneby i Vejrup. Når adskilte institutioner som skole, SFO og dagtilbud fusioneres til et nyt fællesskab, skal der tænkes nyt. Er du nysgerrig på nye veje og på at udvikle en børneby, hvor ideer, administration og pædagogisk retning går op i en højere enhed? Er du optaget af at skabe godt arbejdsmiljø, arbejde i reflekterende fællesskaber med tillidsbaseret ledelse? Kan du balancere ledelsesmæssig tydelighed, nærværende kommunikation, ordentlighed og humor? Så er denne stilling måske noget for dig!

Dette er et lederjob med stor fleksibilitet i arbejdstiden og mulighed for at få stor indflydelse på egen afdeling og dagtilbuddets udvikling. Det primære ansvarsområde er Snurretoppen, integreret børnehave og vuggestue.

Om arbejdspladsen
Vejrup Børneby er beliggende i Vejrup By, som er kendetegnet ved stor lokal opbakning og et solidt fællesskab. Børnebyen, som reelt først opstår pr. 1. august 2025, vil bestå af tre afdelinger; skole, SFO og børnehave/vuggestue, som alle er placeret tæt på hinanden og har adgang til fine legepladser, haller og grønne arealer. Skolen har ca. 100 elever fra 0.- 6. klasse, SFO’en har ca. 50 børn indmeldt og børnehave/vuggestue huser ca. 60 børn.

Vi tilbyder

  • Et stærkt fællesskab med tæt samarbejde.
  • Et spændende job med masser af selvstændighed.
  • Et godt arbejdsmiljø præget af ordentlighed og høj grad af tillid.
  • En arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Engageret personale og aktive forældre.

Dine opgaver

  • Daglig leder for børnehave og vuggestue, med ledelse af ca. 10 personaler.
  • Vejrup Børneby fremstår som én enhed, og det er afgørende, at du kan se dig selv i dette mindset.
  • Ansvar for at skabe fælles retning i det pædagogiske arbejde gennem klare forventninger, tydelige værdier og fælles mål.
  • Stedfortræder for leder af børnebyen.
  • Ansvar for den pædagogiske retning i Snurretoppen.
  • Udvikling af forældre- og personalesamarbejde i egen afdeling, samt samarbejde med forældreråd.
  • Administrative opgaver.
  • Aktiv deltagelse i samspillet med lokalområdet.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du har en stærk pædagogisk faglighed og et tydeligt børnesyn.
  • Du har ledelseserfaring. Gerne kompetencer, forståelse og erfaring ind i børnehaveområdet, evt. fra SFO, skole, klub som arbejdsområde.
  • Du kan skabe motivation og følgeskab blandt medarbejderne gennem nærværende, inddragende og frisættende ledelse.
  • Du er optaget af at skabe et sundt arbejdsmiljø for personalet og et godt sted for børn at være.
  • Du har erfaring med børn og forståelse for deres mangeartede behov.
  • Du kommunikerer godt både på skrift og i tale.
  • Du vægter samarbejdet med forældre højt og har fokus på inddragelse og forældreperspektivet.
  • Du kan i samarbejde med børnebyens leder sikre, at dagligdagen understøttes, tage ansvar for udfordringer og arbejde handlingsorienteret.
  • Du er nysgerrig på den bedst mulige pædagogiske og ledelsesmæssige praksis ind i udviklingen af fremtidens børneby.
  • Du er reflekterende, rolig og har plads til humor i en travl hverdag
  • Du arbejder struktureret og er på forkant

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Vejrup Børneby Ole Zoltan Göller, tlf. 21 83 88 92.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Samtaler afholdes den 12. juni 2025.

Ansøgningsfrist:
4. juni 2025

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex