Unge i Esbjerg søger kulturfacilitator til levende kulturhus
Brænder du for at facilitere et levende hus, hvor styrken i mangfoldighed får oplevelser, fællesskaber og kreativitet til at blomstre? Vi leder efter Danmarks bedste Kulturfacilitator til Esbjergs ungekulturhus. Stillingen er på 37 timer om ugen, med ansættelse fra 1. august 2025.
Huset har de allerbedste rammer for at være Esbjergs foretrukne kulturhus for unge. Med sin centrale beliggenhed og lange historie er Huset det sted hvor unge har mulighed for at kunne udfolde sig kreativt, møde andre unge og skabe nye fællesskaber. Samtidig spiller Huset en central rolle i arbejdet med at skabe en levende midtby. Huset rummer to sale, et caféområde, køkken, tre mindre kontorer, et lagerområde og udendørsarealer. Sidstnævnte skal i de kommende år forandres i forbindelse med en gennemgribende områdefornyelse.
Esbjerg Kommune ejer bygningen, men Huset fungerer forholdsvist frit og giver byens unge afgørende indflydelse på hvordan kulturhuset skal udvikle sig, og hvilke aktiviteter det skal rumme. Den primære målgruppe er 18–35 år, men alle er velkommen. Huset er kendetegnet af fællesskaber på tværs af interesser. Det er den kreative legeplads, hvor der kan eksperimenteres, og forskellige formater kan prøves af. Som Kulturfacilitator er det din fornemmeste opgave at skulle facilitere, motivere og understøtte unge i at realisere deres projektideer.
Som vores nye Kulturfacilitator får du derfor en helt unik mulighed for at stå i spidsen for en spændende udvikling af Huset, baseret på eksisterende strukturer, men også inspireret af resultaterne fra en række udviklingsworkshops, som blev afviklet med Husets brugere i foråret 2025.
Organisatorisk bliver du forankret i teamet Kultur & Projekt (Esbjerg Kommune), men du vil i det daglige arbejde skulle samarbejde med Husets brugerråd. Du kommer til at stå i spidsen for den daglige drift, for økonomistyring og for at skabe de rammer og det fundament, som gør det muligt for Husets brugere at skabe aktiviteter i kulturhuset. Den kommunale forankring giver dig mulighed for faglig sparring og administrativ støtte.
Jobbet vil kræve din fulde opmærksomhed, og du skal være indstillet på skæve arbejdstider i din ansættelse.
Med jobbet følger et mindset
- Mangfoldighed ses som en styrke.
- Huset skal være et levende sted.
- Brugerne skal altid kunne møde oplevelser.
- I kulturhuset er rammer til for at blive udfordret.
- Huset er brugernes kreative legeplads.
- I kulturhuset får brugerne plads, ansvar og støtte.
Du har de faglige kompetencer vi har brug for
- Du har erfaring med at facilitere og motivere.
- Du har solide projektledererfaringer.
- Du har stærk erfaring med ungekultur.
- Du har erfaring med netværks- og relationsopbyggelse.
- Du har konkret erfaring med organisering af frivillige.
- Du har bred erfaring med kulturområdet.
- Du har pædagogisk erfaring.
Du har også de nødvendige personlige kompetencer
- Du evner at lede i kaos.
- Du er fællesskabsfokuseret.
- Du er lyttende og støttende.
- Du har gennemslagskraft.
- Du er et kreativt menneske.
- Du er passioneret.
- Du er naturligt opsigtsvækkende.
- Du er en stærk kommunikator.
Vi glæder os til at se din ansøgning. Den må gerne gribes alternativt an.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men vi forventer, at du har en faglig og praktisk profil, der matcher stillingen.
Der afholdes samtaler 16. og 19. juni 2025 (eftermiddag og aften).
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Christian Korsgaard tlf. 23 34 9539.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
9. juni 2025
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex