Børnetallet stiger, så vi søger pædagog til børnehaveenheden i Fourfeldt Børnehus
Vi søger en pædagog 37 timer ugentlig til vores børnehaveenhed med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest derefter.
Fourfeldt Børnehus kan rumme op til 48 vuggestuebørn og 140 børnehavebørn.
Vi har lige nu 97 børnehavebørn og der bliver løbende indmeldt flere.
Vores børnehus er indrettet, så det opleves som små enheder i en stor enhed.
I forbindelse med indflytningen i vores nybyggede institution i august 2024 har vi skabt nye samarbejdsformer, hvor børnehaven er inddelt i tre teams, som hver består af to børnegrupper. Så vi er i en spændende udviklende proces om samarbejdet i teams, men ligeledes samarbejdet på tværs af alle teams.
Alle grupper er aldersblandede med 3-6-årige. Vores kommende skolebørn er samlet på tværs af hele børnehaven en gang om ugen.
Brænder du for at gøre en forskel for børn og udvikling af børnefællesskaber?
Kan og vil du LEGE og er du fagligt velfunderet i pædagogisk praksis? Så er det dig vi søger.
Vi søger en pædagog, som er systematisk, ansvarlig og har et godt overblik i hverdagen.
Ligeledes forventer vi, du har gode kommunikative kompetencer, gåpåmod, et positivt mindset og kan arbejde med professionelle relationer. Du er fagligt funderet i pædagogisk praksis, målrettet og kan indgå i et professionelt samarbejde.
Vi har en arbejdstidsaftale med BUPL, som betyder at der er afsat tid til mødevirksomhed og forberedelse.
- I Fourfeldt Børnehus er der højt til loftet, nærvær og leg hele dagen. Vi har øje for fagligheden og fællesskabet
- Vi er optaget af, hvordan vi positionerer os i forhold til børnenes leg, kreativitet og læring
- Vi opprioriterer omsorg som fælles fundament for den pædagogiske og relationelle praksis. Det gør vi med understøttelse fra Omsorgsgrebet fra Børns Vilkår
- Vi er optagede af, hvordan vi kan etablere tematiserede legemiljøer, så det bliver endnu mere tydeligt for børnene, hvad de kan lege med i det pågældende legemiljø
- Vi har fokus på hjernesmart pædagogik, hvor vi særligt arbejder med hen imod anvisninger og arousal
- Vi brænder for udelivet og ser muligheder i at bruge legepladsen og nærmiljøet som et læringsrum. Vi ligger i et naturskønt område, tæt på skov og grønne inspirerende nærmiljøer. Vi skal deltage i Fokus på natur, som indeholder et opkvalificeringsforløb og sidemandsoplæring til personalegruppen ved Myrthues naturvejledere
Du vil få 26 kollegaer, som har øje for fagligheden og fællesskabet,
Vi glæder os til sammen med dig at videreudvikle vores pædagogiske praksis.
Har du lyst til at høre mere om stillingen og den nye institution, så ring til os - pædagogisk leder Irene Høy Bredahl tlf. 29 64 24 13
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og BUPL.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ansøgningsfrist:
Mandag den 9. juni 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 18. juni 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex