Vil du være med til at give en ny 1. klasse den bedste start på skolelivet? Og har du lyst til at være en del af et ambitiøst og tæt teamsamarbejde i en skole, der bygger på projektbaseret læring og moderne læringsmiljøer? Så er det måske jer, vi leder efter – et makkerpar eller to stærke lærere, der sammen med de andre lærere og pædagoger på 1.årgang vil sætte retningen for en ny årgang i Læringshuset.

Bliv en del af en skole, hvor faglige drømme bliver til virkelighed
I Læringshuset får du frihed og rammer til at bringe dine idéer og projekter til live. Vores undervisning bygger på projektbaseret læring, og vi tror på, at nysgerrighed, virkelighedsnær undervisning og stærke relationer skaber de bedste forudsætninger for læring og trivsel. Her kan du udfolde dine faglige ambitioner – og forme fremtidens skole sammen med dygtige og engagerede kolleger.

Hvem søger vi?
Vi søger to lærere, som vil stå i spidsen for en ny 1. klasse – én med undervisningskompetence i dansk og én med kompetence i matematik og de øvrige fag i indskolingen.
Måske er I allerede et makkerpar, eller måske søger du alene – vigtigst er, at du brænder for indskolingen og kan skabe en tryg og udviklende start for vores yngste elever.

Vi lægger vægt på, at du kan:

  • Starte en 1. klasse op med fokus på tryghed, fællesskab og trivsel
  • Være en tydelig klasseleder, der skaber struktur og ro i klassen
  • Skabe stærke relationer til både elever, kolleger og forældre
  • Planlægge og gennemføre projektbaseret undervisning, hvor elevernes nysgerrighed og skaberkraft bringes i spil
  • Indgå i tæt teamsamarbejde og bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab
  • Deltage i og bidrage til skolens pædagogiske udvikling

Har du andre fag med i rygsækken – fx musik, billedkunst, teknologi eller noget helt andet – så fortæl os endelig om det. Vi ser gerne på, hvordan dine kompetencer bedst kan bringes i spil i teamet.

Velkommen til Læringshuset
Læringshuset er en ny og moderne skole, hvor vi lige nu har ca. 400 børn i indskolingen og et tæt samarbejde med SFO’en. Skolen er indrettet med innovative læringsmiljøer, der understøtter vores pædagogiske tilgang.

Du bliver en del af et fagligt og velfungerende team, hvor vi prioriterer samarbejde, sparring og udvikling – og hvor vi har en fælles ambition om at skabe en skole, der både er fagligt stærk og menneskeligt meningsfuld.

Praktiske oplysninger
Læringshuset er placeret i hjertet af den nye bydel Nærheden i Hedehusene og ligger 10 min. gang fra Hedehusene St., som du når på bare 18 min. fra København H. og 7 min. fra Roskilde St.

Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. august 2025 med mulighed for tidligere opstart.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer samt straffe- og børneattest.

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at sende viceskoleleder Sencan Altintas en sms på 24 59 56 74 og hun ringer dig op. Du kan også læse mere på vores hjemmeside: Læringshuset.

Ansøgningsfristen er den 11. juni 2025

Vi holder samtaler løbende.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – fortæl os om din motivation for at arbejde hos os og vedlæg et CV med det relevante for jobbet.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter skal sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex