Livredder til Taastrup og Fløng Svømmehal på 5,5 timer ugentligt
Vi søger en livredder, som kan arbejde hver 3. weekend året rundt i både Taastrup og Fløng Svømmehal.
Du bliver en del af en sammensat medarbejdergruppe med meget forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde. Aldersspændet er lige nu mellem 19 og 63 år. Fælles for os er, at vi alle er optaget af idræt, krop og bevægelse og, at vi brænder for at yde en god service til vores gæster.
Du får energi af at yde god service i samarbejdet med gæsterne i svømmehallen og trives med en blanding af undervisning, servicering og praktiske opgaver. Når du går ind i en opgave, er du løsningsorienteret og fleksibel, og du brænder for at arbejde med mennesker i bevægelse. Vi har brug for livreddere, som har lyst til at arbejde med at udfolde Høje-Taastrup kommunes idrætspolitik.
Du bliver en del af et fagligt dygtig team og kommer til at arbejde i begge svømmehaller. 2/3 af dine weekendvagter vil være i Taastrup Svømmehal, der for nylig har været igennem en gennemgribende udbygning og renovering. Vi har dermed Danmarks længste svømmehalsbygning med 50m bassin (10 baner) i en separat bygning primært for skole- og foreningssvømning samt en gennemrenoveret hal primært til offentlige gæster med 25m bassin, familiebassin og baby-/terapibassin. Du skal også påregne at have hver 3. vagt (altså hver 9. weekend) i Fløng Svømmehal, som er en mindre svømmehal med både forenings- og offentlig svømning. Her er en særlig hyggelig stemning og mange stamgæster.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Servicering af gæster
- Rengøring
- Livredning og opsyn
- Undervisning i vandaktiviteter
- Diverse forefaldende opgaver
Vi forventer, at du enten har en gyldig Erhvervslivredderprøve eller er i stand til at erhverve dig en sådan inden en eventuel ansættelse.
Om os og vores arbejdsplads
Høje-Taastrup Idrætsteam består af Taastrup Svømmehal, Fløng Svømmehal og grønne områder samt Sengeløse Idrætsanlæg. Vi er ca. 25 kollegaer, hvoraf langt de fleste er livreddere. Udover en administrativ medarbejder på 26 timer, en svømmehalsleder, en teknisk serviceleder og en overordnet leder er resten af kollegerne ansat som tekniske servicemedarbejdere.
Som vores nye kollega vil du opleve, at vi har let til smil, og at der er højt til loftet. Vi arbejder aktivt med at give hinanden feedback og tager alle ansvar for den gode stemning på vores arbejdsplads.
Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat som teknisk servicemedarbejder. Der er tale om ugentlig arbejdstid på 5,5 timer. Arbejdstiden ligger i weekender fortrinsvist mellem kl. 8-16. Ansættelsen er en fast stilling. Der er en prøvetid på 3 måneder.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til principperne for Ny Løn efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist er mandag den 26. maj 2025
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelse er pr. 1. juli, 2025 – kan du starte før, er dette også muligt.
Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via vores rekrutteringssystem.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Peter Christensen på 20204754. Du kan også læse mere på vores hjemmeside.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex