Area Sales Manager – Syd-/Vestsjælland/KBH eller Nord-/Vestsjælland

Brænder du for salg og for at skabe bedre indeklima med markedets stærkeste akustikløsninger til loft og væg? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Vi søger en energisk og dygtig Area Sales Manager, som får ansvaret for det opsøgende salg og den professionelle rådgivning af vores projektkunder i distriktet, enten distrikt Syd-/Vestsjælland/KBH eller Nord-/Vestsjælland. Optimalt bor du centralt i distriktet. Din indsats bliver vigtig for at løfte Ecophons salg til næste niveau.

I rollen vil du bruge størstedelen af din tid hos kunderne, hvor du opbygger stærke relationer, præsenterer vores innovative løsninger, udarbejder tilbud og følger salgsprocessen sikkert helt i mål.

Hos os bliver din fornemmeste opgave at finde den rette løsning til den enkelte kunde gennem god og grundig rådgivning og forhandle projektet på plads i samarbejde med alle interessenter; herunder arkitekter, entreprenører, bygherrer, tømrere og trælaster. I ryggen har du et stærkt salgsteam i et uformelt miljø med god mulighed for sparring og support.

Derudover tilbyder vi:

  • et spændende job i en travl og dynamisk virksomhed med korte beslutningsveje
  • konkurrencedygtig god fast løn og bonusordning
  • firmabil, pensionsordning, mobiltelefon og hjemmeopkobling
  • sundheds-forsikring samt diverse personalegoder
  • fokus på løbende efteruddannelse som en del af din professionelle udvikling

En dygtig sælger med servicegenet i top

Dine salgskompetencer skal selvfølgelig være i orden, men mindst lige så vigtig er din personlighed; du er en teamplayer og en dygtig sælger, som vægter den gode rådgivning højt og motiveres af at skabe og vedligeholde langvarige relationer. Derudover har du et stort personligt drive og er en selvstarter, der nyder friheden til selv at styre og tilrettelægge din hverdag.

Vi forestiller os, at du enten har en handels- eller byggeteknisk uddannelse eller er uddannet i byggebranchen. Har du en anden baggrund, som du synes er relevant for dette job, og har du evt. salgserfaring fra byggebranchen, hører vi også gerne fra dig.

Dine primære arbejdsredskaber vil være din firmabil, din mobiltelefon/iPad/PC og vores CRM-system, så det er vigtigt for os, at du har erfaring med brug af CRM-systemer og forstår vigtigheden heraf.

Vi ser gerne, at du:

  • har gode formidlings- og præsentationsevner
  • er struktureret og evner at følge dine aftaler og opgaver til dørs
  • har god teknisk forståelse
  • kommunikerer problemfrit på dansk og engelsk

Ring og få en uformel snak om stillingen

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte salgschef Niels Jensen på +45 4030 4975 eller Business Unit Manager Mads Søndergaard på +45 2835 0044 for en uformel snak om stillingen, vores virksomhed og dine mulige kolleger.

Kan du se mulighederne?

Så send din ansøgning og CV allerede i dag! Vi ønsker at byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt og afholder derfor samtaler løbende. Forventet opstart senest 1. januar 2027.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.


Om Ecophon

Ecophons danske salgskontor ligger i Hvidovre, hvor vi er ca. 20 ansatte i dag. Vores hovedkontor er beliggende i Hyllinge i Sverige, ikke langt fra Helsingborg. Vores primære produktionsenheder ligger i Hyllinge, Sverige og i Næstved i Danmark. Derudover har virksomheden produktion i Finland, Polen og Frankrig.

Saint-Gobain er en global koncern med hovedkontor i Paris og mere end 170.000 medarbejdere på verdensplan. Koncernen er førende inden for bæredygtige og innovative byggematerialer. Ecophon er en del af Saint-Gobain og specialiserer sig i akustiske løsninger, der forbedrer både arbejdsmiljø og trivsel i forskellige typer bygninger.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.