Compliance Coordinator
Hos House Nordic søger vi en struktureret og detaljeorienteret Compliance Coordinator, som har lyst til at arbejde bredt med produktcompliance, dokumenthåndtering og opgaver på tværs af vores supply chain.
Du får en central rolle i at sikre, at vores produkter og leverandørdokumentation lever op til gældende krav, og at den nødvendige dokumentation er på plads og let tilgængelig.
En vigtig del af jobbet bliver blandt andet at arbejde med EUDR, indsamling og godkendelse af produktspecifikke dokumenter samt håndtering af dokumentation i vores dokumentstyringssystem.
Du kommer samtidig til at supportere House Nordics organisation i forbindelse med kundespecifikke compliance- og dokumentationskrav. Det betyder, at du får en bred kontaktflade og kommer til at samarbejde med både leverandører, kunder og kolleger på tværs af organisationen.
Du bliver en del af Business Unit-afdelingen, som består af flere forskellige funktioner, herunder 3 engagerede compliancekolleger, som håndterer en bred vifte af opgaver relateret til compliance og supply chain.
Stillingen kræver, at du arbejder struktureret og har øje for detaljer, da en væsentlig del af jobbet består i at sikre, at dokumentation, information og processer er korrekte, komplette og opdaterede. Samtidig skal du trives med at have mange bolde i luften og kunne skifte mellem forskellige opgaver og deadlines.
Dine centrale opgaver
Du får en bred rolle, hvor dine primære ansvarsområder bliver:
- Produktcompliance: Indsamle, kontrollere og godkende produktspecifik dokumentation samt sikre, at dokumentationen er korrekt og opdateret.
- EUDR: Håndtere dokumentation og opfølgning relateret til EUDR og sikre, at relevante oplysninger er på plads.
- Kundekrav: Supportere organisationen med at håndtere kundespecifikke compliance- og dokumentationskrav.
- Leverandørkontakt: Følge op på manglende dokumentation og kommunikere med leverandører og samarbejdspartnere, primært på engelsk.
- Tværgående opgaver: Bidrage til øvrige compliance- og supply chain-opgaver samt være med til at udvikle og optimere vores arbejdsgange og processer.
Du skal trives med, at ikke to dage nødvendigvis er ens, og at du både arbejder med faste processer, løbende opfølgning og nye problemstillinger. Du bliver en del af et mindre team, hvor vi hjælper hinanden og løfter mange forskellige opgaver på tværs af hele supply chain.
Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver, samtidig med at du er en holdspiller, der naturligt søger sparring og bidrager til teamet.
Om dig
Du er struktureret og grundig og trives med at arbejde med dokumentation, detaljer og opfølgning. Du har samtidig evnen til at bevare overblikket, når der er flere opgaver og deadlines i gang på samme tid.
Du behøver ikke nødvendigvis have mange års erfaring inden for compliance. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærenem og har lyst til at sætte dig ind i nye krav og problemstillinger.
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for at få dine opgaver i mål.
- Har sans for detaljer og kvalitet.
- Er systematisk og god til at skabe struktur.
- Er vedholdende og ikke er bange for at følge op, når noget mangler.
- Har gode IT-kompetencer og let ved at sætte dig ind i nye systemer.
- Kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.
- Trives med en bred kontaktflade og samarbejde på tværs af organisationen.
- Er positiv, fleksibel og klar på, at opgaverne kan ændre sig i takt med virksomhedens behov.
Erfaring med compliance, dokumenthåndtering, kvalitetssikring, supply chain eller indkøb er en fordel. Det samme gælder erfaring med EUDR eller andre produkt- og leverandørrelaterede krav, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
Et spændende og varieret job i en dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed for at få en bred berøringsflade på tværs af House Nordics supply chain og udvikle dine kompetencer inden for compliance og dokumenthåndtering.
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter i fællesskab. Stillingen giver dig mulighed for at få ansvar for egne områder og samtidig arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen.
Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på frihed under ansvar, fleksibilitet, faglig udvikling og godt samarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Kan du se dig selv i rollen og har lyst til at blive en del af House Nordic, så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgning sendes via linket "Ansøg" på denne side eller på mail: job@housenordic.dk. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Olsson på tlf. 53 65 21 87.
Diversitet og inklusion
Hos House Nordic tror vi på, at forskellige mennesker, erfaringer og perspektiver gør os stærkere. Derfor lægger vi vægt på diversitet og ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet, baggrund, erfaring eller andre personlige forhold. Det vigtigste for os er, at du kan se dig selv i rollen, har lyst til at blive en del af teamet og kan bidrage til House Nordics fortsatte udvikling.
Om House Nordic
House Nordic er en dansk vækstvirksomhed, grundlagt i 2017 og i dag repræsenteret i over 50 lande. Med base i Søndersø og med mere end 100 dedikerede medarbejdere har vi på få år udviklet os fra en iværksætterd-røm til en anerkendt B2B-partner inden for nordisk boligdesign.
Vi er en ung, flad og energisk organisation, hvor idéer hurtigt bliver til handling, og hvor alle får mulighed for at tage ansvar og gøre en forskel.
Hos House Nordic er der højt til loftet. Vores kultur bygger på tillid, samarbejde og lysten til at skabe noget sammen – både internt og med vores partnere.
Du bliver en del af en organisation, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor samarbejde på tværs af funktioner er en naturlig del af hverdagen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.