Regulatory Affairs & Certification Project Manager

Vil du drive vores internationale produktgodkendelser og være med til at sikre, at vores innovative brandsikringsløsninger kommer sikkert på markedet?

Du får ansvar for at planlægge, koordinere og gennemføre godkendelsesprojekter i tæt samarbejde med vores tekniske specialister, testinstitutter og godkendelsesorganer. Dermed bidrager du til, at vores produkter lever op til relevante standarder, myndighedskrav og internationale godkendelsesordninger.

Så står vi klar med en stilling hvor du kan se frem til:

  • en hverdag med projektledelse, hvor du både bruger din tekniske forståelse og arbejder med internationale standarder.
  • kort vej til vores fagspecialister og en international kontaktflade til certificeringsorganer og testlaboratorier
  • en nøglerolle, hvor du er med til at forme vores fremtidige håndtering af godkendelser og dokumentationsstyring.

Fire Eater – skånsom brandslukning og glohede vækstambitioner

Med vores egenudviklede inerte gas Inergen kan vi sænke iltniveauet i et lokale, så det bliver så lavt, at flammer dør ud, men mennesker stadig har tid til at evakuere området. Dermed undgår vi helt farlig kemi eller store vandmasser, der kan skade inventar og bygninger. Inergen er allerede i brug i over 10.000 installationer verden over, og vi har ingen intention om, at det skal stoppe der.

Du bliver en del af R&D, hvor der i dag sidder 8 tekniske kolleger med hver sit specialistområde. Her arbejder vi tæt sammen om at udvikle, teste og dokumentere vores produkter – fra første skitse til den færdige, godkendte løsning.

Du driver godkendelserne fra kravafklaring til certificering

Du får ansvaret for at drive og koordinere de godkendelsesprocesser, der sikrer, at vores produkter lever op til relevante standarder, myndighedskrav og internationale godkendelsesordninger. Vi forventer ikke, at du kan alle standarder på rygraden. Til gengæld skal du kunne føre godkendelsesprocessen i mål i samarbejde med vores udviklingsingeniører, der bidrager med den tekniske tyngde.

Mere specifikt kommer du til at:

  • planlægge, koordinere og drive internationale produktgodkendelser fra indledende kravafklaring til endelig certificering – og holde styr på tidsplaner, budgetter og leverancer
  • være primær kontakt til internationale certificeringsorganer og testlaboratorier, eksempelvis UL, FM og DBI, og koordinere test- og verifikationsaktiviteter
  • koordinere arbejdet med teknisk dokumentation sammen med udviklingsingeniørerne – herunder CAD-modeller, konstruktionstegninger og specifikationer – og sikre, at krav fra standarder og myndigheder bliver identificeret, fordelt og fulgt op på
  • drive CE-mærkning og øvrige regulatoriske krav, følge udviklingen i relevante standarder og bidrage til at forbedre vores interne processer for produktgodkendelse og dokumentationsstyring.

Teknisk projektleder med interesse for certificering og standarder

Du behøver ikke at komme fra brandsikringsbranchen – vi sørger for den nødvendige introduktion til vores produkter, teknologi og godkendelsesprocesser. Det vigtigste er, at du kan skabe fremdrift i komplekse projekter, hvor mange aktiviteter og interessenter skal spille sammen.

Desuden er du teknisk nysgerrig og formår at sætte dig ind i projekternes overordnede problemstillinger, selvom du ikke er specialist.

Vi ser også gerne, at du:

  • har en teknisk uddannelse, eksempelvis som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende
  • har erfaring med projektledelse eller koordinering af teknisk komplekse projekter og kan sætte dig ind i standarder, kravspecifikationer og teknisk dokumentation
  • kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk
  • måske har erfaring med produktcertificering, CE-mærkning, internationale standarder eller fra en reguleret branche med sikkerhedskritiske og trykbærende produkter – men det er ikke et krav
  • gerne kender 3D-CAD-programmer som Autodesk Inventor og PDM-systemer som Autodesk Vault samt kan orientere dig i tekniske tegninger.

Er vores jobannonce godkendt?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mark Kvanner på tlf. 7245 9607.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 26. november 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline - det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Your recruitment process with Jobindex

Jobindex is the recruitment partner for this position. We read incoming applications and continuously hand over relevant candidates to the company. You read read more about our recruitment process on the page Recruitment process.