Fire Eater A/S

Fire Eater er en innovativ, dansk videns-virksomhed. Vi er teknologisk ledende på verdensmarkedet, og vi investerer konstant i at udbygge vores forspring. Vi leverer brandslukningsløsninger til kunder over hele verden, og arbejder hver dag på at udvikle og levere løsninger, der kan anvendes på globalt plan samt tilpasses forskellige behov og miljøer.

Vores produkt, Inergen, er 100 % bæredygtigt Det er produceret af atmosfæriske luftarter, dvs. af den luft vi alle indånder. Derfor forurener Inergen ikke, når den bliver udløst i atmosfæren igen. Vores hardware, som er fremstillet af stål, messing og andre metaller af højeste kvalitet, har en lang levetid og stor værdi ved genanvendelse, hvilket gør det muligt at reducere miljøpåvirkningen markant. I alt hvad vi gør, overvejer vi, hvordan vi kan øge vores bidrag i forhold til bæredygtighed, og vi arbejder løbende på, at vores miljøbelastning reduceres.

I Fire Eater A/S prioriterer vi at have danske leverandører, sekundært leverandører fra EU. Vi tilstræber ligeledes, at vores leverandører indkøber råmaterialer fra danske eller europæiske underleverandører. Det sikrer den højeste mulige kvalitet.

Vi optræder ordentligt i alle forhold – overfor kunder, leverandører, ansatte og vores omkringliggende samfund. Vi skaber danske arbejdspladser og betaler skat i Danmark. Vi bidrager positivt til samfundet og resten af verden. Noget vi som medarbejdere i Fire Eater er stolte af.

Vores kultur

En kultur af innovation og ansvar. Hos Fire Eater sætter vi høje standarder for kvalitet og innovation. Vi trives i et miljø, hvor samarbejde, viden og kreativitet er nøgleord, og vi er stolte af at have skabt en kultur, der bygger på gensidig respekt og ansvar. Fire Eater er en arbejdsplads, hvor du bliver værdsat og hørt, og hvor nye idéer og løsninger altid er velkomne. Vi prioriterer løbende udvikling, både for medarbejdere og løsninger. Og vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og fagområder. Vi tror på, at det bedste arbejde skabes, når vi løfter i flok.

Unikke vilkår

Udvikling og samarbejde er i fokus. Hos Fire Eater er vi stolte af vores arbejdsmiljø, hvor både faglighed og arbejdsglæde vægtes højt.

Lars Lerche, Senior Specialist, fortæller om at arbejdet hos Fire Eater: "Vi har stor frihed under ansvar. Vi kan planlægge vores dag og opgaver, og vi har et fantastisk produkt".

"Vi har en stærk holdånd, og alle bakker op om vores fantastiske produkt. Det gør en forskel hver dag," fortæller Per Friis-Jensen, CTO.

"Det bedste ved mit job er at vide, at jeg er med til at redde liv og beskytte miljøet," udtaler Mads Kvistgaard Hansen, Projektleder.

”Jeg har fokus på det jeg kalder ”Den Tredobbelte Bundlinje”. Det betyder, at vi skal lave gode resultater, vi skal have tilfredse kunder og vi skal have glade medarbejdere. Vi skal lykkes på alle tre bundlinjer, og det gør vi i dag. Det er min vigtigste opgave vi fortsætter med det” siger Ivan Grosser, CEO.

Vi leder efter passionerede og innovative medarbejdere, der vil være med til at gøre en forskel, og som har lyst til at blive en del af vores stærke hold. Hos os får du mulighed for at udvikle dig, bidrage til vigtige projekter og arbejde i en virksomhed, der virkelig gør en forskel.