Supply Chain planner

Har du interesse i at være del af vores ambitiøse supply team og arbejde hands-on med globale leveranceudfordringer og en bred vifte af logistikopgaver?

Så tilbyder vi dig muligheden for at være en stærk profil i en global vækstvirksomhed, som leverer meningsfulde produkter og løsninger indenfor velfærdsteknologi.

Du får globale kontakter til leverandører og kolleger i Guldmann forretningen, udover det tætte samarbejde i Supply teamet i Danmark.

Du kommer til at arbejde med:

  • Kommunikation med globale leverandører
  • Sikre performance af vores internationale supply chain
  • Leverandørevaluering og leverandørbesøg
  • Evaluere og vedligeholde budgetter
  • Deltage i projekter som udfasning og indfasning af varer og kostreducering
  • Analyse af MOQ, Safety stock og leveringstid
  • Bidrage til videreudvikling og implementering af rutiner og procedurer i et vækstområde
  • Medvirke i implementering af nyt ERP-system
  • KPI-måling og opfølgning

Du bliver primær kontakt til nogle af vores større leverandører og vil sidde med disponering af en stor variation af varer indenfor aluminium, elektronik og plast.

Din profil

Du har afsluttet eller er i gang med at afslutte en relevant uddannelse inden for logistik og supply chain og har interesse i disponering.

Du er stærk på datasiden, har en skarp analytisk sans og forstår hurtigt nye systemer. Du trives i en hverdag med tæt dialog med både kolleger og leverandører og kommunikerer sikkert på engelsk – både mundtligt og skriftligt.

Du lykkes i rollen, fordi du kan holde overblikket uden at miste detaljerne af syne. Du arbejder fleksibelt, tager ansvar og driver dine opgaver helt i mål.

Du samarbejder let med mange forskellige mennesker og møder andre med en positiv, pragmatisk og løsningsorienteret tilgang.

Om Guldmann

Hos Guldmann udvikler, producerer og sælger vi velfærdsteknologi til mennesker med nedsat mobilitet og arbejdsredskaber til dem, der hjælper og plejer dem. Vores mål er at skabe mere tid til omsorg i sundhedssektoren samt lettilgængelige og værdige adgangsforhold.

I dag er vi 660 kolleger fordelt på afdelinger i Europa, USA, Canada og Australien. Vi hjælper kunder over hele verden i en branche i udvikling, og vi vokser støt.

Se eksempler på, hvordan vi hjælper vores kunder med at skabe Time to Care og Tilgængelighed, her: Guldmann Cases, Stepless Cases

Vi tilbyder

I Guldmann har vi samarbejde i centrum. Vi er et hold og har respekt for hinandens faglighed og holdninger. Vores succes er summen af alles bidrag.

Vi tager godt imod dig med et veltilrettelagt introprogram, hvor du introduceres til vores produkter og forretning og kolleger i de forskellige afdelinger.

Interesseret?

Lad os høre fra dig, hvis du har lyst til at være med på holdet.

Vil du vide mere om stillingen, så ring til Supply Manager Jette Frost Bay på tlf. 4173 3329.

Samtaler gennemføres løbende samtaler, så send os dit CV allerede i dag eller senest den 17. juni 2026.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.