Kvalitetsassistent til transport- og logistikvirksomhed i Kolding
Har du sans for struktur, kvalitet og dokumentation – og motiveres du af at få processer til at fungere i praksis?
Vil du have en hverdag med ansvar, tæt samarbejde med driften og mulighed for at gøre en synlig forskel? Så er du måske vores nye kvalitetsassistent.
Vi søger en kvalitetsassistent til vores kontor i Kolding, hvor du bliver en del af en mindre kvalitetsafdeling bestående af dig og kvalitetschefen, som du refererer til.
Vi er ca. 25 medarbejdere, heraf 5 på vores GDP-lager, og du vil få en central rolle i samarbejdet mellem lager, drift og kvalitet.
Om stillingen
Du bliver en vigtig del af vores arbejde med kvalitet og GDP (Good Distribution Practice) inden for håndtering af medicin.
Stillingen passer godt til dig, der trives med struktur, dokumentation og opfølgning – men som samtidig har lyst til at tage ansvar, følge opgaver til dørs og bidrage til forbedringer i hverdagen.
Du vil få en bred kontaktflade i organisationen og arbejde tæt sammen med både lagerpersonale, kunder og kvalitetschefen.
Dine arbejdsopgaver
- Vedligeholdelse og opdatering af procedurer i kvalitetsstyringssystemet
- Dokumentation og opfølgning i henhold til GDP-krav
- Håndtering af afvigelser, reklamationer og forbedringsforslag
- Deltagelse i selvinspektioner og kundeaudits
- Udarbejdelse af KPI’er, statistikker og rapportering
- Sparring og samarbejde med lageret om kvalitet og processer
- Kundekontakt i forbindelse med kvalitetssager
- Administrative og koordinerende ad hoc-opgaver
Hvem er du?
Du arbejder struktureret og har blik for detaljen, uden at miste overblikket.
Samtidig er du typen, der tager ansvar, følger op og trives i en rolle, hvor du får tingene til at ske.
Vi forestiller os, at du:
- Trives med dokumentation, systemer og administrative processer
- Arbejder selvstændigt og tager ejerskab for dine opgaver
- Har god ordenssans og en systematisk tilgang
- Er nysgerrig, lærevillig og har gåpåmod
- Trives i en mindre organisation med korte beslutningsveje
- Kan samarbejde med både drift, lager og kunder
Kvalifikationer
- Dansk i skrift og tale er et krav
- Engelsk på brugerniveau er en fordel
- God IT-forståelse og erfaring med Office-pakken
- Kendskab til Business Central og WMS er en fordel
- Erfaring med kvalitet, GDP, transport eller logistik er en fordel – men ikke et krav
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling på 37 timer
- En alsidig hverdag med stor berøringsflade
- En central rolle i en mindre virksomhed, hvor du får ansvar og indflydelse
- Tæt samarbejde med kvalitetschefen
- En uformel arbejdsplads med korte beslutningsveje og hjælpsomme kolleger
- Mulighed for faglig udvikling inden for kvalitet og GDP
Hos Jetpak bliver du en del af en virksomhed, hvor tempo, samarbejde og logistik går hånd i hånd. Vi arbejder med tidskritiske transporter og logistikløsninger i både Danmark og resten af Europa – via vej, luft og skræddersyede specialløsninger.
I Danmark har vi afdelinger i Kolding, Kastrup og Glostrup, hvor kolleger på tværs af teams og lokationer samarbejder tæt for at sikre, at vores kunder får den rette løsning.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.