Byggeleder – vil du lære at blive håndværkstaksator?

Vil du følge dine projekter hele vejen fra første besigtigelse til færdigt resultat? Og har du lyst til at blive en del af en stabil virksomhed, hvor folk bliver hængende takket være vores stærke sammenhold?

Så står vi klar til at lære dig at kunne fungere som håndværkstaksator. Det giver dig en hverdag med ejerskab over dine egne sager og dermed også friheden til at forme din dag.

Du er inde over alt fra beregninger og materialevalg til byggeledelse og koordinering af håndværkere. Og fordi du er med helt fra starten af, bliver tilfredsstillelsen også større, når du når i mål,

siger vores ejer Anders Lundgaard Nielsen.

En sammentømret virksomhed med stærke rødder

Ib Asferg Eftf. A/S er et traditionsrigt håndværksfirma med rødder i snedkerfaget, som i dag drives som en familievirksomhed. Vi er 50 kolleger, hvoraf flere af svendene har været her i 20 og helt op til 40 år.

Du bliver en del af et kontorteam med 2 administrative medarbejdere og 4 byggeledere, hvor samarbejdet er tæt. Vores ejer er lige så meget ude i marken som alle andre, og det er med til at holde strukturen flad. Der er ofte fælles morgenmad på kontoret mellem kl. 8.30 og 9.30, når flest møder ind.

Du følger private forsikringssager fra start til slut

Din nye rolle minder meget om en byggeleder, da du bliver bindeleddet mellem kunder, håndværkere og øvrige samarbejdspartnere. Resten bliver du lært grundigt op i af en erfaren kollega, som du kommer til at gå tæt sammen med.

Din arbejdstid ligger mellem kl. 07.00-17.00 og er ca. 50/50 fordelt mellem kontor og arbejde ude i marken.

Du kommer fx til at:

  • besigtige og vurdere forsikringsskader hos private kunder
  • beregne tilbud og have løbende dialog med kunderne
  • vælge materialer til opgaverne samt stå for indkøb
  • koordinere og styre håndværkere og underentreprenører
  • sikre fremdrift i projekterne og følge dem til dørs.

Du har styr på håndværket og er klar til at lære

Med din håndværksmæssige baggrund har du et solidt fundament for at vurdere opgaver og træffe de rigtige beslutninger i byggesager. Desuden er du vant til at tage selvstændig styring på projekterne og formår at give den gode kundeoplevelse hele vejen igennem.

Endelig forestiller vi os, at du:

  • fx kan være uddannet snedker, tømrer, murer eller maler
  • måske allerede har erfaring med taksering af forsikringsskader, men det er ikke et krav
  • har erfaring med IT
  • har kørekort.

Klar til at bygge videre på din faglighed hos os?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mark Kvanner på tlf. 7245 9607.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 23. juni 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline - det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.