
Beskæftigelsesrådgiver til jobcenter Høje-Taastrup Kommune - vil du være med til at skabe fremdrift og forandring for jobparate borgere?
Er du passioneret omkring at hjælpe mennesker videre i livet? Har du blik for arbejdsmarkedets muligheder og lyst til at motivere og vejlede ledige med en målrettet indsats? Så er det måske dig, vi mangler i vores team!
Høje-Taastrup Kommune har de sidste år haft en meget positiv udvikling på kontanthjælpsområdet, og vi søger nu en dedikeret beskæftigelsesrådgiver, der sammen med os vil forsætte udviklingen og skabe flere succeser.
Dine opgaver – du skaber fremdrift og udvikling
Som beskæftigelsesrådgiver bliver du en vigtig sparringspartner for borgeren i bl.a. visitationen og i den løbende opfølgning.
Du arbejder med:
- Tilrettelæggelse af individuelle forløb, der skaber fremdrift mod job eller uddannelse
- Vejledning og jobformidling i tæt samarbejde med vores virksomhedskonsulenter
- Opkvalificering og kompetenceudvikling med afsæt i arbejdsmarkedets behov
- Rådighedsvurdering, herunder joblog og eventuelle sanktioner
- Lovgivning i praksis – du omsætter regler til meningsfulde og målrettede indsatser
- Progression og motivation gennem konkrete aftaler og opfølgning
Du bliver en del af et fagligt arbejdsfællesskab
I afdelingen Job og Kompetence er vi nysgerrige, engagerede og ikke bange for at prøve nye metoder af. Vi prioriterer trivsel, faglighed og humor højt – og vi tror på, at det skal være både sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Hos os får du stor grad af selvstændighed, et tæt samarbejde med kollegerne og et arbejdsmiljø med plads til initiativ.
Du skaber gode relationer og har en smittende entusiasme - også når vi har travlt
Som beskæftigelsesrådgiver for ledige jobparate er det vigtigt, at du har en specifik interesse i, og brænder for at arbejde med borgeren i vejen mod beskæftigelse gennem tidlig indsats og virksomhedsrettet fokus. Her skal du kunne hjælpe borgeren med at se udviklingsmuligheder.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet socialrådgiver/socialformidler
- Erfaring fra lignende stilling vil være en fordel
- Kan forvalte Beskæftigelsesloven og øvrig tilhørende lovgivning i et jobcenter
- Har en positiv indstilling og kan tale i øjenhøjde med både borgere, kolleger og samarbejdspartnere
- Har en coachende tilgang og kan vejlede og styrke ledige via en ligefrem, anerkendende og tydelig dialog
- Kan skabe resultater gennem personlig indsats og stille krav om beskæftigelse.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Har gode it-kompetencer
- Har et smil på læben – også når der er travlt
En god start og en tillidsfuld ledelse
Du får en grundig og systematisk oplæring samt tæt faglig og ledelsesmæssig støtte i hverdagen.
Din leder arbejder med en tillidsbaseret og anerkendende ledelsesstil, hvor der er plads til både støtte og selvstændighed – og hvor din faglige og personlige udvikling er i fokus.
Praktisk information
- Fastansættelse på 37 timer/ugen
- Tiltrædelse: 1. januar 2026.
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
- I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest og referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er den 19. november 2025.
Vi holder samtaler den 26. november 2025.
Ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbevis sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til jobbet og vil høre mere, er du velkommen til at sende en sms til Afdelingsleder Aysel Sahin på tlf.nr. 20 40 02 44, så giver Aysel dig et kald.
Vi glæder os til at høre fra dig – og ikke mindst til at byde dig velkommen.